Børn reagerer forskelligt på publikum

At kunne og turde vise noget, optræde, præsentere og evt. præstere foran andre er en god kompetence at besidde, såvel i som uden for idrætten.  Det at nogen kigger på og at kunne stå foran et publikum skal trænes og helst i progression med passende udfordring undervejs.

I en tidlig alder vil børn opleve, at der kan være mange, der kigger på, når de er til træning, opvisning, stævne eller kamp. I idrætter som gymnastik og dans er det helt naturligt, og sågar en del af målet med træningen, at der skal optrædes foran et publikum.

Men også i andre idrætter vil der af og til være forældre, søskende, pårørende og øvrige tilskuere på sidelinjen. Som træner kan du blive oplevet som tilskuer, når du ”overvåger” udførelsen af øvelserne, og børnene kan have oplevelsen af at være hinandens tilskuere ved forskellige øvelser og aktiviteter. Et potentielt publikum er altså en integreret del af al børneidræt.

For nogle børn øger det glæden og spændingen, at der er et publikum, for andre er det lig med nervøsitet og evt. usikkerhed. Det er vigtigt, at du som træner har øje for at skabe et trygt miljø, hvor alle børn kan træne og øve sig i at optræde for hinanden (og evt. andre) uden at føle sig utrygge og/eller udstillet. Lad de børn, der godt kan lide at have publikum, vise en færdighed, øvelse eller aktivitet. Imens kan mere usikre og tilbageholdende børn få lov til at øve sig i mere trygge rammer og situationer, alene eller to og to, indtil de er klar til at tage det næste skridt.

Du kan i din træning gøre meget for både at "skrue op og ned” for publikumseffekten. Du kan organisere træningen i stationer med mindre grupper. Hvis stationerne ikke skal gennemføres i en bestemt rækkefølge, minimeres mængden af køer, som kan skabe publikumseffekt. Individuelle øvelser eller pararbejde skaber også mulighed for at have fokus på den trygge afprøvning, hvorved publikumseffekten reduceres eller elimineres.

Det kan være helt bevidst, at du som træner vælger, at et forløb skal udmunde i en præsentation eller forevisning. Det kan også være helt bevidst, at du vælger at lade børnene vise en færdighed, øvelse eller aktivitet. I så fald skal du være bevidst om, at børnene nu skal præstere og vise noget foran andre, hvorfor det er vigtigt, at du udvælger de rette børn og støtter dem i processen.

Det er straks sværere, når publikum er noget, der opstår som en uventet sideeffekt undervejs. Det kan være, at én gruppe er færdig før en anden - eller at der opstår kø ved en øvelse eller aktivitet. Der kan også være forældre til stede eller forbipasserende, der hvor I træner, som giver en oplevet publikumseffekt.

Kødannelse i træningen kan være uhensigtsmæssig. Du kan fortælle nok så mange gange, at de børn, der står i kø, ikke kigger. Hvis barnet, der udfører en færdighed eller øvelse, oplever at de andre kigger og ikke har det godt med det, så stiger presset, og forudsætningerne for at lære forringes.

Det afgørende er, at du som træner overvejer, hvordan du på en tryg måde kan organisere din træning - med øje for progression, passende udfordring og publikumseffekt - således at børnene støttes i at udvikle den kompetence, det er, at kunne optræde og præsentere for andre.