Lad børn træne alsidige færdigheder

Jo flere motoriske færdigheder børn besidder, desto mere stiger troen på egne evner og lysten til at deltage i aktiviteter og fællesskaber.

Anbefalinger

  1. Op til ca. 6 år: Giv børn så mange positive oplevelser med idræt, leg og bevægelse som muligt 
  2. Fra ca. 6-9 år: Lær børn så mange grundmotoriske færdigheder fra Kroppens ABC som muligt
  3. Fra ca. 8-9 år: Lær børn mange færdigheder fra din idræt og fortsæt med at inddrage andre elementer fra Kroppens ABC
  4. Giv mulighed for at børn kan gå til flere idrætter også hvis det betyder, at de ikke kan være med hver gang hos dig

Idræt er sjovere, når man har gode forudsætninger for at være med. Et helt centralt element ift. at have gode forudsætninger for at deltage er at mestre alsidige færdigheder. At kunne krybe, kravle, gå og løbe. At kunne snurre, balancere og rotere. At kunne kaste og gribe, tæmme og drible. I DGI siger vi, at motoriske færdigheder er lig med "Kroppens ABC". Jo flere motoriske færdigheder, ”bogstaver”, børn behersker, desto flere muligheder har de for at deltage i de aktiviteter og fællesskaber, som de finder sjove og meningsfulde. Efterhånden som børn lærer flere og flere af bogstaverne i Kroppens ABC, stiger troen på egne evner, og dermed stiger lysten til at deltage og være med. 

For børn op til ca. 6-årsalderen handler træning først og fremmest om at give børnene mange forskellige muligheder for at bevæge sig. Hver træning skal give gode oplevelser. Fokusér på at skabe spændende og indbydende rammer ved hjælp af fx motorikbaner og udstyr. Tænk kreativt og lad børnene lege og udforske selv størstedelen af tiden. Giv gerne små udfordringer i form af idéer eller opfordringer til at prøve noget nyt, der kan give oplevelser af succes.

39752 DGI certificeringer KroppensABC tværformat.png

For børn i 6-9-årsalderen er ”Kroppens ABC” i centrum, og det skal være sjovt. Lær børnene mange forskellige måder at bevæge sig på, fx at løbe, hinke, hoppe og balancere. Lær dem også at koordinere bevægelser samt at håndtere forskelligt udstyr, fra såvel egen som fra andre idrætter. Skab progression i din træning ved at sætte elementerne sammen i lege, spil og øvelser fra din idræt. Lad træningen bestå af såvel voksenstyret instruktion som fri leg. 

Som børnetræner i en bestemt idræt er der motoriske færdigheder, der er vigtigere at lære end andre. Hver idræt stiller forskellige krav til at kunne mestre, udvælge og sammensætte færdigheder - med henblik på at opnå brugbare færdigheder inden for idrætten. Fra 8-9-årsalderen er det tid til at fokusere på et bredt udsnit af de færdigheder, der knytter sig til den enkelte idræt. Som fodboldtræner er det fx naturligt at bruge mere tid på at træne tacklinger og sparketeknik end på at træne kolbøtter. Men det giver god mening, at børn, der går til fodbold, lærer at slå en kolbøtte. Ligesom det giver god mening, at børn, der går til gymnastik, lærer nogle af grundfærdighederne fra boldspil og fra andre idrætsdiscipliner. Og det skal stadig være sjovt.

Ved at give børn et stort bevægelsesrepertoire i alle idrætter er vi med til at styrke deres alsidige kropsbevidsthed. Det giver børnene mulighed for at kunne færdes og begå sig i mange forskellige, idrætslige sammenhænge livet igennem.

Mange grundmotoriske færdigheder går igen på tværs af idrætter. Hvis du fx kan kaste og gribe, så vil det gøre det lettere for dig at deltage i både boldspil og gymnastik samt en lang række lege. Hvis du ovenikøbet besidder symmetriske kompetencer, så du kan udføre færdigheder både til højre og til venstre, med højre og venstre hånd og fod osv., vil du have mange muligheder for at kunne deltage i de aktiviteter, der svarer til dine interesser og ambitioner.

Det hører med til udviklingen af gode, alsidige færdigheder, at børn eksperimenterer med og opnår bevidsthed om kroppen i relation til det rum, som de bevæger sig i. Hvad enten det er inde eller ude, om det er på løst eller fast underlag - eller om det er i fx vand. Foregår aktiviteten i hallen, på en udendørs bane eller i fri natur? Rummet spiller en stor rolle for barnets oplevelse og for dets mulighed for at afprøve kroppen alsidigt. Ligeledes spiller det en stor rolle, om barnet er alene eller sammen med andre - og ikke mindst - hvem de andre er.

At besidde gode, alsidige færdigheder handler således også om at kunne udvælge, sammensætte og tilpasse bevægelser til sammenhængen og til forskellige fysiske og sociale miljøer.

Det er ikke til at vide hvilke børn, der har evnerne til og interessen for at gå elitevejen inden for en bestemt disciplin. Men vi ved, at uanset om det langsigtede mål er elite-, bredde- eller motionsidrætten, så er opskriften i børneidrætten den samme: Træn alsidigt og ”skynd dig langsomt” i forhold til børnenes udvikling.

Jo mere og tidligere børn specialiserer sig inden for én idræt, desto sværere bliver det sidenhen at skifte og starte på noget helt nyt. Mange børn oplever, at de mister motivationen, fordi deres træning bliver for specialiseret, kedelig og ensformig. Et barn med alsidige, kropslige færdigheder, der mister motivationen i én idræt, kan lettere skifte til en anden idræt, fordi barnet har bredere forudsætninger for at foretage skiftet. Dermed reduceres risikoen for fravalg og frafald væsentligt.

Ved at tilbyde en træning med vægt på udvikling af alsidige færdigheder - og med plads til, at børn kan gå til flere idrætter samtidig, støtter du positivt op omkring, at børnene fortsætter deres aktive deltagelse i et livslangt perspektiv. Først og fremmest hos dig, i din idræt og i din forening. Men på længere sigt også i andre idrætter og foreninger, når interesser, ambitioner og livsfaser skaber behov for at skifte.

Noget at tænke over

  1. Hvordan lærer du børn mange motoriske færdigheder?
  2. Hvad er de vigtigste kropslige færdigheder for børnene i din idræt?
  3. Hvordan arbejder du med symmetri og med at udvælge, sammensætte og tilpasse bevægelser til forskellige sammenhænge?
  4. Har de børn, du træner, mulighed for at gå til flere idrætter – også hvis det betyder, at de ikke kan være med hver gang hos dig? Hvorfor/ hvorfor ikke?