Gør gruppe- og holddannelse til en positiv og lærerig oplevelse

Det kan have betydning for deltagelse, læring og trivsel, når der skal laves hold og dannes grupper. Det er trænerens ansvar, at processen opleves positiv for alle børn.

Anbefalinger

  1. Anerkend, at det for nogle børn er vigtigt at være i gruppe med bestemte børn
  2. Brug din viden om børnene til at foretage bevidste valg omkring gruppe- og holddannelse
  3. Skab progression, når du sætter børnene sammen eller lader dem vælge selv

"Gå sammen to og to." Sådan lyder det ofte til træning i stort set al børneidræt.

Det kunne også være tre og tre osv. Pointen er, at hver gang du som træner laver en gruppe- eller holddannelse, sættes en proces i gang, der potentielt kan udfordre børnene på deres sociale kompetencer, og som har betydning for børnenes deltagelse og læring - og på sigt måske også på deres trivsel og lyst til at blive i fællesskabet.

De børn, som har stærke, sociale kompetencer vil føle sig trygge og hurtigt finde sig til rette ved ovenstående instruks. For andre børn kan det derimod være nervøst betinget, angstprovokerende eller krævende at skulle opsøge en gruppe, et hold eller en makker med potentiel risiko for at blive fravalgt eller afvist. 

Som træner er det dit ansvar, at gruppe- og holddannelsen understøtter træningens formål, og at den opleves som en passende og positiv udfordring for alle børn. Det kræver kendskab til børnene og til de sociale grupperinger og koder at foretage en gruppe- og holddannelse, hvor alle er tilfredse. Der vil være relationer og situationer, på godt og ondt - fra skole og fritid, du ikke kender til. Du vil som træner med stor sandsynlighed opleve modstand af og til, særligt hvis skellet ender med at gå mellem venner og veninder eller på tværs af klasser og årgange. Forsøg at vurdere fra aktivitet til aktivitet, om modstanden skyldes lysten til at være sammen med nogle bestemte børn – eller behovet for det. Lysten kan af og til tilsidesættes. Et barns behov for at være sammen med nogle bestemte kan bunde i stor usikkerhed og evt. angst. Forsøg at tilgodese det i videst muligt omfang.

Ud fra din viden om, og kendskab til, børnene skal du som træner vurdere, hvordan børnene skal sammensættes i grupper og hold. Det er også dig, der beslutter, om det er dig, der deler, eller om børnene i en given situation formår at gøre det selv. Det kan være givende og udviklende for børn at få lov til at være selv- og medbestemmende. Du skal dog være opmærksom på, om der er risiko for, at nogle børn kan blive nervøse, føle sig udstillet eller blive udfordret over evne i processen. Er der det, bør du styre gruppe- og holddannelsen.

Gruppe- og holddannelse træner børnenes sociale kompetencer og skal som alt andet ske via progression. De yngste børn skal have mest hjælp i processen, mens de ældre børn kan være mere selvhjulpne - især hvis progressionen har været afstemt og passende undervejs i forløbet, og graden af tryghed har været høj.

Når gruppe- og holddannelsen ikke lykkes, kan det skabe åbenlys konflikt og stjæle fokus fra træningen. Den del er synlig og kan håndteres, selvom det er sjovere at bruge tiden på at øve og træne. Vær særligt opmærksom på de børn, som ikke skaber åbenlyse konflikter og problemer, men som er tavst utrygge. De kan være mentalt på overarbejde i deres gruppe, på deres hold eller i deres pararbejde. En sådan utryghed, der ikke håndteres, kan på sigt gå ud over barnets læring, trivsel og glæde ved at deltage.

Lykkes du med gruppe- og holddannelsen, får du ikke blot børn, der kan bruge al deres energi på at deltage og lære ved træningen, du får også socialt kompetente børn og et styrket fællesskab.

Noget at tænke over

  1. Hvad sker der blandt de børn, du træner, når du siger: ”Gå sammen to og to”?
  2. Efter hvilke kriterier danner du grupper og hold – og hvorfor?
  3. Hvornår er det dig, der laver gruppe- og holddannelsen, og hvornår bestemmer børnene selv?