Børn motiveres forskelligt – sørg for at få alle med

Idræt handler om meget andet end at vinde – om glæde, om fællesskab, om sundhed, om udfordring - og om alle tænkelige kombinationer af de fire. Motivation er ikke statisk, men dynamisk, relationelt og kontekstbetinget og noget, der opstår, udvikler og ændrer sig med alder, interesser og livsfaser.

Børn dyrker først og fremmest idræt for at have det sjovt, for aktiviteternes legende elementer, for samværet med vennerne og for at udvikle sig og blive bedre til dét, de går til. Børn er i udgangspunktet indre motiveret og har en naturlig lyst til at bevæge sig.

Indre motivation handler om, hvorvidt børns deltagelse er drevet af egne motiver; Har børnene lyst til at blive bedre? Oplever de aktiviteterne som gode, sjove og meningsfulde? Føler de bevægelsesglæde? Den indre motivation er den, der på den lange bane er med til at sikre, at børnene har lysten til at blive i fællesskabet.

I den anden ende af skalaen findes den ydre motivation, der i højere grad bygger på faktorer som forpligtelse, anerkendelse, belønning og straf. Vi ved, at ydre motivation - med præstation, konkurrence og belønning som centrale omdrejningspunkter - er mere kortsigtet og mindre bæredygtig end den indre motivation og derfor mindre anbefalelsesværdig.  Ingen kan dog være indre motiveret hele tiden, heller ikke i idræt. Den ydre motivation kan være med til at engagere børnene, hvis den indre motivation mangler.

Som træner skal du være opmærksom på, hvornår og hvordan du bringer den indre og ydre motivation i spil.

Det er vigtigt, at din praksis giver oplevelser af mestring og at høre til på holdet. Børnene skal have passende og positive udfordringer via en praksis, der er sjov og udfordrende med mulighed for oplevelser af succes og plads til at fejle. Ved at blive lyttet til, inddraget og vist interesse for, kommer børnene derudover til at føle sig som en del af fællesskabet og får lyst til at fortsætte.