Riffelskydning i DGI - træn dine alsidige skydeevner
Riffelskydning giver dig udfordringer på korte og lange baner sommer og vinter. Skyd med flere slags rifler på 15 til 600 meter.
Riffelskydning træner dit øje og din teknik som skytte både udendørs og indendørs.
DGI Riffelskydning tilbyder et alsidigt udbud af discipliner. Fra afstande på 15 meter og op til 600 meter med forskellige typer rifler.
Vintersæson for riffelskydning
Vintersæsonen løber fra oktober til marts. Vi skyder indendørs på 15 meter med luftriffel (cal. 4,5) og med salonriffel (cal. .22). De korte distancer appellerer især til børn, men riffelskydning udfordrer alle aldre.
Sommersæson for riffelskydning
Sommersæsonen løber fra april til september. Vi skyder udendørs på 50 meter med salonriffel (cal. .22). Derudover skyder vi på baner af 200 og 300 meter samt i terræn med riffel (cal. 6,5). Mærk, hvordan vinden udfordrer din balance og dit sigte. De lange distancer sætter for alvor din præcision på prøve!
Vil du være danmarksmester i riffelskydning?
DGI Skydning tilbyder en række af stævner og turneringer.
Du kan også tilmelde dig Danmarksmesterskaberne i Riffelskydning - det er åbne mesterskaber, så hvis du har modet, er der en plads til dig!
Er du rigtig god, kan du måske komme på landsholdet eller deltage i Nordiske Mesterskaber?
Ram riffelskytter i hjertet som træner
DGI Skydning tilbyder en række af trænerkurser og træneruddannelser i riffelskydning.
Find alle vores aktuelle tilbud herunder!
ET FOKUS-forløb
DGI tilbyder en veldokumenteret samarbejdsmodel, der har blik for børn og unge med særlige behov i skoler via et FOKUS-forløb.
Erfaringer viser, at foreningsdeltagelse i skoletiden giver børnene vigtige succesoplevelser, som har betydning for den enkeltes koncentration, relationer og trivsel.
Den primære målgruppe er børn i skolealderen, der har ADHD eller lignende udfordringer.