Træn selv
Vil du være bedre til at ramme grisen præcist og stabilt? Så er det en god idé at træne selv.
Hvis du er ambitiøs, så brug tid på at træne ud over træningsaftenerne i klubben. Du vil hurtigt mærke fremskridt, og du bliver mere sikker i dit petanquespil. En sikkerhed som især er en fordel, når det virkelig gælder i stævner og turneringer.
Du kan træne selv de fleste steder, hvor underlaget er fast. Træn på havestien, grusvejen, eller find et godt sted i en park tæt på dig. Du kan også lave din egen petanquebane.
Få også helt styr på de korrekte og mest effektive træningsteknikker med DGI Petanques træningsvideoer. Du finder alle videoerne nedenfor.
Husk, øvelse gør mester!