Start en krolfklub
Mangler der krolf i din idrætsforening eller dit lokalområde? Så er det let at starte din egen krolfklub med DGI Krolf og nyde en aktivitet, hvor alle aldre kan deltage.
Krolf er for alle, og det er let at få en klub på benene.
Der er to måder at starte en klub på under DGI Krolf:
- Du kan starte den som en afdeling i din lokale forening
- Du kan grundlægge den fra bunden – uafhængigt af andre idrætsforeninger
Stor tilslutning til krolfklubber
I foråret kommer der for alvor gang i de danske krolfklubber.
Hos DGI oplever vi en stor interesse for at starte krolfforeninger op i hele landet.
I de seneste år har vi hjulpet mere end 50 nye krolfklubber i gang i Østjylland. Men Østjylland er blot et eksempel – interessen for spillet er landsdækkende.
Så let er det at starte en klub
Det kræver ikke meget at starte en krolfklub.
Du skal blot bruge:
- En græsbane (det behøver ikke være en plan boldbane)
- Lidt frivillige kræfter til det organisatoriske arbejde
- En lille startkapital til at købe et spillesæt
Idéen med spillesættet er, at nye spillere kan prøve spillet, før de investerer i deres eget udstyr.
Vil du starte en klub? Eller blot høre mere om krolf? Så hører vi meget gerne fra dig.