Esport, Sundhed og Bevægelse

Esport har efterhånden eksisteret i mange år - fra de første tonegivende computerspil tilbage i 1990'erne. Kulturen i Esport har, med Foreningsesporten, sat skub i en spændende udvikling, når det kommer til at tænke sundhed og bevægelse ind i en gamingkultur.

Emnet "Esport og bevægelse" er blevet særligt aktuelt efter skoler, ungdomsklubber, foreninger, organisationer, private virksomheder og en masse andre aktører har forsøgt at sætte deres unikke præg på esport. Derfor er det også blevet et omdiskuteret emne, da børns spillevaner har ændret sig i en digitaliseret tid, hvor der stilles større krav til fysisk aktivitet i skolen og generelt i hverdagen.

I DGI ønsker vi at skabe et oplyst grundlag, så det er lettere at tage stilling til, hvordan I vil arbejde med esport og bevægelse i jeres forening. Herunder vil vil forsøge at omfavne nogle af de mange emner, der kan være relevante at tage stilling til som forening.