Bliv MTB Basis Klubtræner

Tag på DGI MTB Basis Klubtræner-kursus og bliv bedre til at organisere træningen og vejlede dine klubkammerater.

Med DGI MTB Basis Klubtræner får du de grundlæggende metoder og færdigheder til afholdelse af klubtræninger og andre mountainbikeaktiviteter på basisniveau.

Vi er både i skoven og i teorilokalet, for kurset lægger vægt på masser af praksis og fungerer parallelt med teoretisk undervisningsmateriale:

Aktiviteter:

  • Opvarmningsøvelser og lege
  • Basal køreteknik
  • Udvikling og tilpasning af aktiviteter

Trænerrollen:

  • Øje for terrænets muligheder
  • Formidlingsværktøjer og organisering
  • Grundlæggende viden om udstyr, indstillinger og vedligehold
  • Sikkerhed og ansvar

Værktøjskasse for MTB-trænere

Efter kurset har du et godt fundament og en værktøjskasse, der er udgangspunkt for sikkerhed og rutine som MTB-træner i klubben. I indholdet på kurset tages der udgangspunkt i dine egne refleksioner, og vi arbejder med forskellige typer af aktiviteter, forskellige køretekniske områder og emner, som hører med til trænerrollen.

Alle aktiviteter snakkes igennem for at forbinde praksis til teori. Den køretekniske undervisning vil blive koblet med forskellige aktivitetsformer, trænerredskaber og undervisningsmæssige overvejelser.

På den første halvdel af kurset er det underviseren, der står for aktiviteterne. Derefter arbejdes der i cases, hvor dit aktivitetsforløb er udgangspunkt for det praktiske arbejde.

Kurset er et formidlingskursus - ikke et egenfærdighedskursus.

Hvis du vil være en endnu bedre træner, kan du supplere dine evner med vores teknikkurser og vores forskellige inspirationskurser