Kidsvolleystævner - volleyball for alle

Volleyball er svært at komme i gang med for de mindste. Men med kidsvolley får alle et godt møde med den spændende sport.

Til kidsvolleystævner er der fokus på bevægelse, højt aktivitetsniveau og tekniker, der giver mening for alder og niveau. 

Der lægges altså vægt på momenter, som ikke nødvendigvis gør dit barn bedre til “rigtig volleyball”. Derimod får dit barn meget bedre forudsætninger for at lære volleyball ved 13-års alderen. Og så er der knald på med masser af aktivitet.

Volleyball er en svær sport for de mindste, og det gælder om at give dem gode oplevelser med sporten fra start. 

Kidsvolleystævner er delt op i levels fra 0 til 5

Aldersopdeling i kidsvolley

Level 0: Fra 6 år og op til 1. klasse

Level 1: 2. klasse og derunder

Level 2: 3. klasse eller derunder

Level 3: 4. klasse eller derunder

Level 4: 5. klasse eller derunder

Level 5: 6. klasse eller derunder

Reglerne i kampene er tilpasset hvert level, så børnene er sikret de bedste og sjoveste kampe.

Typisk varer et kidvolleystævne fra klokken 10-15 én dag i weekenden, men antal kampe og længden på hvert stævne varierer i forhold til, hvor mange hold, der er tilmeldt. 

Find kidsvolleystævner for dit barn nedenfor. Er der ikke et tilbud, der passer dig, kan du tage fat i din lokale klub og høre dem om mulighederne for at arrangere et stævne. Der er masser af hjælp at hente hos DGI.