Landsmesterskab i svømning

Svøm for at vinde, samtidig med at du knytter nye venskaber til et landsdækkende stævne i svømning.

Tag til DGI Svømnings Landsmesterskab og mød svømmere fra den anden ende af landet. Det er en intens svømmeoplevelse, og svømmerne går benhårdt efter sejren.

Regler til DGI Svømnings Landsmesterskab

For at alle kan få den bedste oplevelse til DGI Svømnings landsmesterskab, er der udarbejdet et stævnereglement.

Landsmesterskabet er mere end kampen om medaljer. Hvert eneste år bliver der knyttet venskaber på tværs af klubberne, for der er også plads til hygge og gode, sociale oplevelser.

DGI Svømnings Landsmesterskab afholdes hvert år i weekenden i uge 10, og der deltager svømmere i alle aldre og på flere niveauer.

OBS OBS:
LM afholdes ikke i 2024. - Vi er nu gået i ”tænkeboks” og arbejder på at finde en model for Landsmesterskabet 2025. Det bliver evt. i en anden form end den, vi kender og med fokus på ”motiverende idrætsmiljøer” i stævneform.