SUP - Alt på et board

Hvornår
27. aug 2024 kl. 18:30 til 21:00
Hvor
Roskilde Badene, Bymarken 37, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 90 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202417753016

At træne på SUP board giver så mange muligheder for skøn træning af kroppen; lige fra styrke, balance, yoga, at få pulsen op, samtidig med at det er sjovt at udfordre kroppen ved at det foregår på en SUP. Det er fysisk krævende træning, som udfordrer core og balance – og aktiverer flere af de små muskelgrupper, som ellers ikke så ofte bliver brugt. 

Formålet  
Udover en sjov aften så er det at give dig redskaber og masser inspiration til at undervise i forskellige slags SUP aktiviteter. Voksne mænd og kvinder, teenagere og børn i svømmeskolen, på talent- og konkurrencehold kan alle få gavn og glæde af at træne på boards i vand. 

Brug kurset til at få indsigt i brugen af SUP Boards som supplement til den daglige træning på svømmeholdene og til udbuddet af  Aqua hold i svømmeklubben.

Vi starter med at tale om hvilke typer af boards der kan bruges, hvordan de monteres i vandet, rådgivning om udstyr og andre praktiske tips & tricks. Derefter skal vi på boards´ne til en palette af gode øvelser.

 

Forudsætninger for deltagelse 
Workshoppen "SUP – alt på et board" henvender sig både til dig, som allerede er SUP-instruktør og som ønsker at udvide og udvikle foreningens træningsmuligheder og til instruktører, der ønsker ny inspiration til deres undervisning, og til dig som er nysgerrig på hvad SUP i en svømmehal kan. Brug kurset til at få indsigt i brugen af Aqua Boards som supplement til den daglige træning på svømmeholdene og til udbuddet af hold i svømmeklubben.

 

Præsentation af underviseren 
Vores erfarne instruktør, Sussi Munch, vil guide og inspirere til teknik og øvelser og kan også hjælpe med, hvordan I selv kan komme i gang med at udbyde hold. Sussi er en skøn underviser, som med sin imødekommenhed og glade energi, altid giver sine deltagere en dejlig oplevelse.

Sussi Munch

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer