Ocean Rescue Camp Advanced - Den Permanente - Torsdag-fredag i uge 27

Hvornår
4. jul kl. 10:00 - 5. jul 2024 kl. 14:00
Hvor
Den Permanente, Salonvejen 1, 8240 Risskov, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 17 år

Nummer
202409756002

Velkommen til Ocean Rescue Camp - Advanced! Vær med, når Aarhus 1900 Svømning, AGF Svømning og DGI Østjylland Svømning inviterer på årets fedste ferieaktivitet! 
 
Ocean Rescue Camp - Advanced - er en camp for vandglade børn og unge i alderen 10-17 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder, som kystlivredderen skal beherske. 
 
Når Campen er afsluttet, har deltageren godt kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men Campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Kystlivredningsudstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestartertrænere, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug hele ugen! 
 
Campen afholdes af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører og professionelle, uddannede kystlivreddere for at give dit barn en sikker og autentisk oplevelse. 
 
Vi tager udgangspunkt i det, du kan fra start med målsætningen om, at du igennem kystlivreddertræning bliver klædt på til at begå dig fornuftig på stranden og i havet.

ORC Advanced er holdet for øvede og indeholder bl.a.

1. Fysisk træning af øvede aspiranter: In and outs, running trials, havsvømning osv.

2. Brug af kystlivredderudstyr: rescueboard, let bådkendskab og torpedo bjærgning.

3. Afprøvning af teorien omkring hestehuller, strøm og fralandsvind, under sikre forhold.

4. Førstehjælp alene og med udstyr.

Vi er aktive på stranden fra 10.00-14.00 alle dage. Husk en stor madpakke.

Hvem deltager på ORC BASIS?

ORC Basic er som udgangspunkt adgangsgivende for ORC Advanced. Man skal dog være meget tryg ved vand for at deltage på Advanced. Deltagere, der ikke tidligere har været på ORC Basic, kan deltage på Advanced, hvis de er habile svømmere, dvs. de kan svømme over 1000m i bassin.

Mulighed for friplads 

DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads

Ida Sophie Bisgaard Jacobsen, Astrid Andreassen

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer