DM: Indendørs sæson slutter med mange mestre
Der var podieglæde, da DM 15 m riffel for seniorer fejrede sine vindere i Vingsted.
Til DM kåres en lang række mestre inden for de forskellige klasser. Her nævnes blot nogle af dem, da listen er uendelig lang.
I foreningsholdenes tilfælde blev der kåret tre vindere ved DM 15 m riffel for seniorer i Vingsted.
- I Luftriffel Ung/Senior hold blev Bredstrup-Pjedsted IF dansk mester med 1556 point foran Århus Riffelskytte Klub med 1544 point og Særslev Skytteforening med 1536 point
- I Cal. 22 riffel Åben Klasse tog Vojens Skytteforening med 1592 point guldet foran Særslev Skytteforening med 1589 point og Ravnsborg Skytteforening med 1587 point
- I Cal. 22 riffel veteran vandt Tuse Skytteforening med 1584 point DM-dysten foran NyVest Skytteforening med 1572 point og VFB Århus Skyttelaug med 1567 point
Danmarks to bedste
Ved DM 15 m riffel seniorer sluttede indendørs sæsonen med medaljekamp i to rækker:
- Danmarks bedste fritstående skytte i ung/seniorrækken blev Steffen H. Olsen fra Fj. Harndrup Skf.fForan Rikke Mæng fra Aulum Skf. og Line Petermann fra Ribe Sktk.
- Danmarks bedste liggende skytte med rem i åben klasse/veteran rækken blev Anders Sode fra Ballerup Skf. foran Ruddy Frederiksen fra Næstved Skf. og Matilde Karlsen fra Kjøbenhavns Skf.