Fællestræning - Riffel

Hvornår
8. nov 2024 kl. 18:30 til 21:30
Hvor
Bullerup Skyttekreds, Mølledammen 18, 5320 Agedrup, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202416743004

Kom og vær med til en fælles træningsaften med fokus på fællesskab, udvikling og godt humør.

Træningen er for alle klassegrupper, så uanset, om du er junior eller senior, skyder åben klasse eller stillingsskydning, kan du være med, hvis bare du har lyst til at træne sammen med andre – og måske også give et par gode råd.

For at deltage skal du være rutineret nok som skytte til at kunne klare dig selv på banen. Det betyder dog ikke, at du skal klare dig selv hele aftenen, for vi hjælper hinanden. Det betyder heller ikke, at du skal vide alt på forhånd, så hvis du f.eks. lige er rykket op fra junior til voksen, og gerne vil have hjælp til den nye skydestilling, kan du sagtens være med her.

Ved tilmeldingen kan du vælge, om du selv ønsker at planlægge din egen træning, eller om du ønsker at få nogle træningsøvelser.

Vi hjælper hinanden til at blive dygtigere skytter (men man må også gerne tage sin træner med til at hjælpe til – trænere har gratis adgang).

Vi håber, at der er nogle, som vil hjælpe med at bage en kage, så hyggen kommer helt i top.

Vi sørger for: 
Skydebanerne og træningsøvelser til dem, der ønsker det.

Trænere på dagen er:

Charlotte Jakobsen, vores skyttekonsulent og rutineret skytte, der bl.a. har deltaget ved EM og VM i alle riffeldiscipliner og i alt vundet 29 medaljer udelukkende ved EM og VM fordelt på både stillingsskydning og liggende.

Jesper Langhoff Pedersen, som er rutineret træner og skytte og endda vandt Margrethekæden ved DM i år. Jesper har desuden deltaget ved VM i Cairo i 2022 og er på militærlandsholdet.

Du skal medbringe:

Den riffel og det udstyr og ammunition, du skal bruge - Du vælger selv, om du vil skyde cal. 22 eller luftriffel.

Du skal være indstillet på både at give og modtage hjælp fra andre.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer