Vinterstævne i Dall
DGI Nordjylland petanque indbyder hermed alle interesserede til Vinterstævner.
Stævnerne afvikles udendørs i oktober, november, januar og februar. Stævnerne kan blive aflyst ved dårligt vejr. Derfor afvikles stævnerne som enkelt-stævner – uden opsamling af pokalpoint.
Da det i vintermånederne kan være koldt om morgenen starter stævnerne som udgangspunkt kl. 12. Dog startes første stævne den 12. oktober kl. 09.30 af hensyn til efterfølgende aktivitetsmøde.
Forplejning indgår ikke i deltagerprisen, men eventuel forplejning kan tilbydes af afholdende klub.
Forplejning vil således være et tilvalg, der skal bestilles ved tilmeldingen.
Spilafviking
Stævnerne afvikles som double med fast makker.
Turneringen afvikles som Swiss Stige system via sportsprogrammet.
Der spilles 4 runder på tid. Der er ca. 45 minutter pr. runde. Ved lige pointtal kastes herefter til gris.