MTB Sydcup Kidz 2024 - 3. afdeling - Askov Mudeaters

Hvornår
1. sep 2024 kl. 11:00 til 15:00
Hvem
Udøvere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, 6 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202413314004

Tilmelding til 3. afdeling i Sydcup Kidz 2024 
 
Sydcup Kidz 2024 - 4 afdelinger 
Søndag 23/6 - Haderslev HMIF (Pamhule skov) 
Søndag 18/8 - MTB Stensbæk (Stensbæk Plantage) 
Søndag 1/9 - Askov Mudeaters (Drostrup skov) 
Søndag 22/9 - Sønderborg MTBS Finale (Spang Banen) 
 
Tidsplan 
Kl. 10.00 – 10.45 Indskrivning og udlevering af startnumre 
Kl. 10.45 – 10.55 Briefing         
Kl. 11.00 – 11.35 U9 Race Køretid 25 min + igangværende omgang 
Kl. 11.40 – 12.15 U11 Race Køretid 25 min + igangværende omgang 
Kl. 12.20 – 12.40 U7 Race Køretid 15 min + igangværende omgang 
Kl. 12.45 – 13.55 U13 og U15 Race Køretid 35 min + igangværende omgang (U13 starter 1 min efter U15) 
Kl. ca. 14.00 Podie ceremoni og præmieoverrækkelse 
 
Sporet er åbent for træning fra kl. 9.30 – 10.30 
Vær opmærksom på, at U7 kører afkortet rute. U9 og U11 kører tilpasset rute. U13 og U15 kører fuldt spor. 
 
Deltagerpris 
100 kr. (eftertilmelding: 125 kr.) 
 
Kun Cup tilmeldte kan vinde den samlede cup. Hvis du er ny i forhold til at køre løb og gerne lige vil afprøve det kan du godt tilmelde dig 1. afdeling og bagefter nå at tilmelde dig hele cuppen, hvis du er blevet bidt af det (kan gøres indtil 2. afdeling). Dog koster det stadig 325 kr. 
Cup tilmeldte skal deltage i mindst 3 afdelinger for at komme i betragtning til præmier. Det er de 3 bedste resultater, som tæller. Så hvis du deltager i alle 4 afdelinger, kan du se bort fra det dårligste resultat. 
 
Dagens Fighter 
Der er præmie til dagens fighter, som har vist Go Stil, sat sin egen kæde på, hjulpet en anden rytter eller lignende heltemodig indsats. 
Der er også medaljer til 1., 2. og 3. plads i hver række, og til finalen (4. afdeling) er der også pokaler til cup-vinderne. 
 
HUSK at formålet med denne cup er at alle deltagere får en god oplevelse af at køre MTB løb. Måske er det første gang for nogle af deltagerne. Alle er velkomne til at deltage omend du kører i klub eller ej. Men er du næsten blevet udtaget til juniorlandsholdet bliver det måske lidt for kedeligt for dig :-) 
Vi har fokus på at det skal være et sikkert løb og at alle deltagere såvel som forældre er gode ved hinanden selvom man gir den gas. 
Der er frugt, kage og saft til alle deltagere og tilskuere kan købe pølser og brød m.m. 
 
Vi glæder os til at se jer til en sjov dag med fart over feltet. 
 
Vi ses! 
 
Bedste hilsner 
 
Askov Mudeaters 
MTB Stensbæk 
Sønderborg MTBS 
Rødekro CC 
HMIF Funsters Ung MTB Haderslev 
Essi Laub / Grønholt sporet 
Løgum IF MTB 
DGI Sydvest og Sønderjylland

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer