D-MTBing 1, Slettestrand - uge 47

Hvornår
18. nov kl. 09:00 - 21. nov 2024 kl. 17:00
Hvor
Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142, 9690 Fjerritslev, Danmark
Hvem
Trænere, 17 - 75 år, letøvede, øvede

Nummer
202401313007

D-MTBing 1 - Danmarks eneste international anerkendte og certificerede MTB-uddannelse.

D-MTBing 1 er for dig, der gerne vil uddannes til at guide og instruere klubkammerater i forbindelse med træninger, fælleskørsler, planlægge MTB-aktiviteter med fokus på sikkerhed og til god formidling.

Endvidere lærer du at anvende og mestre de to første af de 6 basisfærdigheder ud fra internationale standarder: 1. Position & balance og 2. Mekanisk betjening.

På modulet skal du kunne klare køretekniske krav på rødt spor, hvor dele af eksamenen også foregår. De køretekniske krav lærer undervejs – herunder at instruerer og have overskud på grønne og blå spor. 

På uddannelsen lærer du at:

  • guide og instruere på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standard.
  • planlægge og afholde mountainbikeaktivitet/klubtræning ud fra D-MTBing standarder.
  • formidle basisteknikker, herunder grundposition og bremseteknik.
  • risikovurdere og screene grupper/deltagere.

Du skal opfylde følgende krav for at kunne deltage på uddannelsen:

  • Have overskud (fysisk, teknisk og mentalt) på grønne og blå spor i Danmark iht. OnTrail standard.
  • Have et gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis (bestået eller opdateret inden for de sidste to år og inden eksamen).
  • Skal være fyldt 16 år.
  • Kan lave de mest gængse reparationer på MTB, herunder skift af slange, saml en kæde, forståelse af justering af gear.

D-MTBing 1 er opdelt i undervisningsdage, selvstudie og eksamener.

For at bliver D-MTBing 1 instruktør skal du bestå to eksamener, som består af en instruktør-eksamen og en slow/speed test.

OBS: Du vil kun blive præsenterer for teknik og teori til eksamenen, som du har tillært dig under uddannelsen.  

Instruktøreksamen 
Her trækker du en case, hvor du ud fra casen skal planlægge og afholde en guidet tur. For at bestå, skal du undervejs fremvise og formidle de færdigheder, du har lært under uddannelsen.

Slow/speed test  
Slow/speed testen består af en bane med 10 sektioner, hvor du skal klare 5 ud af 10 for at bestå. Banen stiller krav til balance, bremseteknik samt andre færdigheder, du har tilegnet dig under uddannelsen.

D-MTBing 1 (Danske MTB-instruktør guider) er første uddannelsestrin af 3 indenfor EO-MTBing, (European MTB instructor guides), så D-MTBing 1 kan være dit første skridt på vej til at blive international MTB-instruktør eller MTB-guide.

Du er altid velkommen til at kontakte din lokale cykelkonsulent, hvis du har yderligere spørgsmål.

Esben Kronborg

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer