SOUL TRAIL i Nordsjælland

Løb med, når DGI Nordsjælland arrangerer SOUL TRAIL. Unikke løbeoplevelser i naturskønne omgivelser i de nordsjællandske skove i en afslappet og hyggelig atmosfære. Løbene har sjæl.

SOUL TRAIL familien består af tre, virkelig fede og helt forskellige trailløb ⭐

🔦🌛 Soul Trail by Night Cuppen - HELT NYT KONCEPT! 
Består af tre udvalgte afdelinger i smukke og mørke omgivelser. SOUL TRAIL BY NIGHT skaber unikke løbeoplevelser i natlige omgivelser i de Nordsjællandske skove i en AFSLAPPET OG HYGGELIG atmosfære – løbene har SJÆL og mørke!
Der er plads til deltagere på alle niveauer. Ruterne er 3 km lange og kan gennemføres en, to, tre eller fire gange. Det vil sige 3, 6, 9 eller 12 km. Der er distancer for børn og unge på 3 og 6 km. Deltag i hele cuppen (alle tre afdelinger) og vær med i kampen om fine præmier. Eller deltag i en eller flere af de udvalgte afdelinger, ved at tilmelde dig hvert af løbene separat.

Cuppen i 2024 afholdes følgende datoer: 9. oktober / 23. oktober / 6. november.  Find tilmelding længere nede. 

🍁🍂 Soul Trail Rude skov
Med udgangspunkt i historiske Rude Skov, har vi kreeret en alsidig og kuperet rute der bl.a. byder på: Landsebakken, Store Egemose, Store Stubbesø, Fiskerbakken, Blegdamsmose, Femsølyng, Granholms mose, Maglebjerg, Krudtdam og hyggelige Rudegård Stadion alt imens du tilbagelægger ca. 2, 5, 10 eller 21.1 kilometer (to runder på ca.10 km) – en oplevelse du sent vil glemme.

Afholdes 9. november 2024. Find tilmelding længere nede. 

❄🏅 Soul Trail Cuppen
Består af fem udvalgte afdelinger i smukke omgivelser, der udfordrer din løbeteknik og kondition hver gang. Der er plads til deltagere på alle niveauer. Ruterne er 3 km lange og kan gennemføres en, to, tre eller fire gange. Det vil sige 3, 6, 9 eller 12 km. Der er distancer for børn og unge på 3 og 6 km. Deltag i hele cuppen (alle fem afdelinger) og være med i kampen om fine præmier. Eller deltag i en eller flere af de udvalgte afdelinger, ved at tilmelde dig hvert af løbene separat.

Cuppen i 2025 afholdes følgende datoer: 4. januar / 18. januar / 1. februar / 22. februar / 8. marts. Find tilmelding længere nede. 

Find information og tilmeldingslink, til de næste planlagte SOUL TRAIL LØB i Nordsjælland, i oversigten herunder 👇🏻

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger