Crossløb på Fyn
Tag hele familien med ud og oplev naturen og den friske vind i ansigtet - også når efterårsregnen falder eller sneen dækker landskabet.
Mere bæredygtigt løb!
Der er ingen engangskopper. Det betyder, at du stadig selv skal medbringe en kop, hvis du ønsker kaffe/the efter løbet. Har du glemt en kop, kan du købe en genanvendelig (via mobilepay).
Træ-medaljer til børn, til og med 12 år, når de deltager i det sidste løb. I år er der ikke medaljer til voksne løbere. Vinderne af alders-kategorierne bliver udråbt og hædret på Facebook fællesskabet ’Crossløb på Fyn’.
Vi håber du vil tage godt imod dette initiativ, så vi sammen kan passe endnu bedre på vores miljø.
Glæd dig til at snøre løbeskoene og hold formen ved lige hen over vinteren - her mærker du den smittende løbeglæde i hele kroppen. Vi glæder os til at se dig og dine løbe-buddies på de lækre løberuter rundt omkring på Fyn.
Crossløb
Løbene er velegnede, både for dig der er motionist, for dine børn og dig der er konkurrenceløber.
Crossløb afholdes på udfordrende og afmærkede ruter. Den korte rute er i gennemsnit 3,8 km, og den lange rute er i gennemsnit 7,6 km. Løbene foregår i naturskønne omgivelser, og byder på noget af Fyns smukkeste og mest varierede løbeterræn.
Bliv en del af den gode stemning i selskab med andre løbeglade - det er sjovest at løbe sammen.
Tilmelding:
Tilmeld dig et løb eller alle 10 løb (det gøres det samme sted via RaceResult's tilmeldingsportal).
Tilmeldingen lukker kl. 9.15 på løbsdagen. Vi vil opfordre til, at du tilmelder dig inden ankomsten til det enkelte løb. Tilmelding på stedet med hjælp fra tovholderne, er online fra pc, hvor du selv indtaster og betaler med kreditkort eller mobilepay. Der vil desuden være et ekstra gebyr lagt oven i, så tilmeld dig endelig hjemmefra!
20. oktober 2024 Langeskov - Info og tilmeld / Resultat
10. november 2024 Stige Ø - Info og tilmeld / Resultat
24. november 2024 Svanninge Bakker - Info og tilmeld / Resultat
8. december 2024 Årslev - Info og tilmeld / Resultat
5. januar 2025 Svendborg - Info og tilmeld / Resultat
19. januar 2025 Middelfart - Info og tilmeld / Resultat
2. februar 2025 Nyborg Vold - Info og tilmeld / Resultat
23. februar 2025 Lundeborg - Info og tilmeld / Resultat
9. marts 2025 Aarup - Info og tilmeld / Resultat
23. marts 2025 Rismarksbroen - Info og tilmeld / Resultat
Se det samlede resultat for alle 10 løb
Startnummer
Der løbes med startnummer med chip. Hvis du blot tilmelder dig et enkelt løb, er det vigtigt at du gemmer dit startnummer. Det skal du bruge, hvis du senere kommer i tanke om at deltage i flere løb i crossløbsserien.
Startnummeret er personligt og må ikke overdrages til andre. Hvis du senere skal tilmelde dig et løb mere, skal du bruge den mail du modtog, da du tilmeldte dig det første løb. Her kan du redigere i din tilmelding og vælge de nye løb du vil deltage i, og så er det koblet op på det startnummer, du fik ved første løb. Hvis du tilmelder dig på ny, vil du ikke kunne se din samlede placering. Du vil altså figurere som 2 forskellige personer i den samlede resultatliste.
Pris for nyt startnummer 20 kr. betales via mobilepay på løbsstedet på løbsdagen. Køb af nummer senest 30 minutter før start.
Er det første gang du skal løbe crossløb...?
... kan dette være godt at vide:
- Den lange rute starter altid kl. 10.00, og den korte rute starter altid kl. 11.00.
- Startnummer med chip afhentes ved det første løb, du deltager i.
- Informationer om det enkelte løb kommer på mail senest lørdag inden løbet om søndagen. Modtager du ikke en mail, er det en god idé at tjekke, om den er havnet i spam eller uønsket mail ved dig.
- Løbene foregår på stier der kan være både smalle, våde, ujævne og mudrede.
- Det kan være en god idé at løbe i sko med et godt greb, men du kan også løbe i almindelige løbesko.
- Terrænet varierer og der er bakker undervejs, så ruten kan godt føles længere og mere udfordrende end på asfalt.
- Der er begrænsede toiletfaciliteter, og nogle steder er de et godt stykke fra start/målområdet.
- Husk egen kop til vand og kaffe (har man glemt, kan man købe en kop for 20 kr. via mobilepay).
- Der er ikke km-skilte på ruten, til gengæld masser af smuk natur.
- Du kan forvente et løb med en enkel opsætning i smukke omgivelser til en lav pris.
- Må man have hund med? Vi er rigtig glade for hunde, bare ikke ved vores crossløb. Vi henviser til løbeklubber som er målrettet løb med hund. Tjek evt. DGI Hundesport.
Regler:
- 6 ud og de 10 løb er tællende i den samlede stilling.
- Man skal have deltaget i minimum 3 løb, for at komme med i den samlede stilling.
- Deltageren skal være forhåndstilmeldt til det sidste løb, for at det er pointgivende.
- Hvis der er pointlighed efter det sidste løb, er det placeringen i det sidst afviklede løb, der afgør den samlede placering.
- Man rangeres som nummer 1, 2 og 3 i hver kategori. Alle kategorier kan ses på tilmeldingssiden.
- I tilfælde af aflysning af et eller flere løb, så 10 løb ikke kan opnås, ændres reglerne således, at et mindre antal end 6 af de gennemførte løb, tæller i den samlede stilling. En evt. ændring vil blive meldt ud på hjemmesiden, Facebookgruppen, samt e-mail hvis muligt.
- Alle børn i alderen 5-8 år som har gennemført minimum 3 løb får en medalje.
Arrangører:
Det er de lokale løbeklubber på Fyn, der i samarbejde med DGI Fyn arrangerer crossløbene.
De lokale klubber er: NGIF Gymnastik & Atletik, Langeskov Løb & Motion, Sct. Hans'erne, Årslev Løbeklub, Svendborg Gymnastikforening, Faaborg Ski- & Motionsklub, Næsby Idrætsforening, VLS Vestfyn, Hesselager Fore. Sportsklubber og Aarup Løbeklub.
Har du spørgsmål eller vil du være en del af fællesskabet?
Har du spørgsmål, kan du kontakte de frivillige crossløbsansvarlige direkte på mail: dgifyncross@gmail.com
Bliv en del af fællesskabet i Facebookgruppen: Crossløb på Fyn