1,2 trail med DGI 4/5

Hvornår
26. okt 2024 kl. 10:00 til 12:00
Hvor
Hareskoven v. Skovbrynet st., P-pladsen under motorvejen, Bagsværd, 2880 Bagsværd, Danmark

Nummer
202421061005

Kom med i skoven, når DGI Løb inviterer til trailløb i udfordrende terræn og smukke omgivelser. Du vil blive udfordret på løbeteknik og pulsen, og så vil du ikke mindst lære at organisere og planlægge dine egne fede træninger i naturen for dit løbehold.

Undervejs kommer vi igennem

  • Trailteknik til at tackle op- og nedløb, og mulighed for at lege med kropsposition, fodplacering og vejrtrækningsteknikker med målet om at løbe mere effektivt gennem skovens naturlige udfordringer.
  • Inspiration til at udnytte skovens stejle bakker, ujævne nedløb, besværlige mudderhuller og omgivelserne til at skabe din egen fede træning.
  • Fællesskabet er også i fokus, hvor du får input til at inkorporere intervaller, så I får pulsen op, men også bringer gruppen tættere sammen, så deltagerne får smil på læben. Der er uendelige muligheder for at styrke fællesskabet gennem inspirerende øvelser, anderledes intervaller og sociale interaktioner i skoven.

Der vil være indlagte pauser undervejs, hvor vi sammen snakker om teknik, terræn og det mentale ved trailløb, mens vi udnytter mulighederne for at reflektere over hvordan vi kan bruge det i vores egen træning eller i vores løbegruppe.

Efter en sjov og motiverende dag på stierne vil du gå derfra med fornyet selvtillid, forbedrede færdigheder og inspiration til den hjemlige træning.

Program

  • Fælles velkomst og introduktion til dagens program
  • Opvarmning i trailsporet
  • Løbetekniske øvelser ved op-, nedløb og sving
  • Inspiration til sociale intervaller
  • Valgfrit: Intervaløvelser i terrænet med eller en rolig længere tur i varierende terræn
  • Tak for i dag og vi ses til næste workshop

Workshoppen kræver, at du kan løbe sammenhængende i 30 min, men ellers er der ingen krav til deltagernes løbeniveau.

Vi ses i den farverige skov til en fed og inspirerende dag.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer