Styrke- og stabilitetstræning for løbere 2/5

Hvornår
5. sep 2024 kl. 17:00 til 19:00
Hvor
Fælledparken i København, Edel Sauntes Allé, 2100 København Ø, Danmark

Nummer
202421061003

Kom med når DGI Løb inviterer til Styrke- og stabilitetstræning for løbere & løbetrænere i byens rum

Hop, hink, spurt, sprint og smil!

Træningen er for dig der ønsker at supplere dine løbeture med gode funktionelle øvelser for både ben, kerne og arme. Kombiner din løbetur med gode øvelser for stabilitet og styrke og undgå overbelastningsskader for dig og dine medløbere.

Tre fordele ved at lave styrke- og stabilitetstræning i det fri

  • Muskler, sener og knogler belastes og styrkes på sigt
  • Forskellige øvelser udfordrer både fysisk og motorik og holder hjernen i gang
  • Suppler monoton løbebevægelse med alsidig bevægelse på kryds og tværs af krop og sind

På workshoppen kommer du igennem en lang række forskellige øvelser der vil udfordre dit bevægelsesmønster, din styrke og stabilitet. Du lærer både nye øvelser, får sikkerhed i kendte øvelser og lærer at sætte øvelserne ind i gode rammer/systemer, som gør det mere overskueligt og lettere og komme igennem en masse gode gentagelser.

Program

  • Fælles velkomst og introduktion til dagens program
  • Opvarmning med forskellige funktionelle øvelser med fokus på stabilitet
  • Løbetræning og gode intervaller med både invitation til fart og forskellige øvelser
  • Valgfrit modul: stabilitet og balance eller fart og syre i benene (plyometrisk træning)
  • Opsamling og gennemgang af forskellige træningsprogrammer der kan indeholde gode øvelser
  • Fælles finisher
  • Tak for i dag – vi ses til næste løbetræner-workshop i det fri

Forventninger til deltager  
Til denne workshop er der ikke et krav om at du skal kunne løbe en bestemt distance eller med en bestemt fart, da vi bliver på den samme lokation hele workshoppen igennem.

Målgruppe 
Workshoppen er både for dig der ønsker inspiration til egen løbetræning, men også til dig der er løbetræner i en forening eller i et løbefællesskab, da vi arbejder med forskellige måder at strukturere en motiverende løbetræning på.

Husk praktisk tøj, drikkedunk og inviter din bedste løbebuddy med.

Underviser  
Lea Blom (DGI Løbecoach)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer