Løbetræneruddannelsen - Modul 4 Begyndere/nyløbere
DGI & Dansk Atletik løbetræneruddannelsen – Specialiseringsmodul om begyndere og nyløbere: Bliv specialist i løbetræning for nyløbere
For mange er der noget helt naturligt og instinktivt omkring det at løbe. Det kan virke nemt at storme afsted uden en klar plan for at vænne kroppe til aktiviteten løb – for vi ved jo dybest set godt, hvordan man løber. Måske netop derfor bliver mange faktisk skadet i opstartsfasen, for løb er meget mere end venstre, højre, venstre, højre...
På dette overbygningskursus specialiserer du dig i løbetræning for nyløbere med Modul 3 i bagagen, så du bliver endnu bedre klædt på til at planlægge og strukturere en sund og alsidig træning for denne målgruppe. På den måde får dine løbere succesoplevelser i løbetræningen og undgår samtidig at blive skadede.
Tilmeld dig modul 4 - overbygningen om nyløbere, hvor du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:
- Kendetegn for nyløbere
- Motivation og målsætning hos nyløbere
- Træningsplanlægning for nyløbere
- Ernæring for nyløbere
Forudsætninger:
For at deltage på dette kursus, skal du have taget Modul 3 i DGI & DAF Løbetræneruddannelsen OG uddannelsen skal være påbegyndt indenfor de seneste tre år.
Når du har gennemført Modul 4 er du uddannet DGI & DAF Løbetræner og modtaget dit endelige uddannelsesbevis.
09.00 Velkomst, introduktion af nye deltagere og gennemgang af dagens program
09.20 Repetition fra modul 3
09.50 Kendetegn for nyløbere
10.30 Motivation for nyløbere
11.00 Kost og væske for nyløberen
11.30 Screening
12.15 Frokost og erfaringsudveksling
13.00 Træningsplanlægning og casearbejde
14.00 Træningsafvikling, variation i træningen
15.00 Praktisk træning, inspiration til træning
16.30 Opfølgning på praktisk undervisning og kaffe
16.45 Afrunding
17.00 Tak for i dag
Allan Zachariasen