Yogaworkshop med gus og dyp for løbere

Hvornår
5. sep 2024 kl. 17:00 til 20:15
Hvor
YogaOasen, Skætterivej 29, 4300 Holbæk, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202417068603

Løb og yoga er bare en supergod kombination. Forkæl dig selv, hop med på workshop og prøv det på egen krop. Yoga kan muligvis hjælpe dig til at løbe skadefrit og blive en bedre løber 🙏 
Workshoppen krydres med saunagus og kolde dyp 🧘 
 
Styrke og smidighed  
Gennem dynamiske øvelser lærer du at styrke dine ben, mindske muskelstivhed, skabe større bevægelighed og øge smidighed i hele kroppen. Vi har fokus på at skabe en bedre krops- og løbeholdning.

Åndedræt i centrum  
Vi prøver, hvordan åndedrættet påvirker vores sind og krop. Du lærer om optimal vejrtrækning, og hvordan du bruger det. Igennem yoga og øvelser forbedrer du din kontrol over åndedrættet til at skabe flow og balance. 
 
Selvforkælelse – ja tak! 
I yogaen bliver du til start guidet i blide flow-bevægelser, derefter skabes mere styrke og fleksibilitet i bevægelserne. Du skulle gerne efterlades med lethed, ro og balance. 
I saunaen kan du nyde de duftende, æteriske olier, beroligende musik og guidet vejrtrækning. De kolde, forfriskende dyp i trætønden vækker dine sanser og giver en skøn følelse af velvære. 
 
Aftenens program 
Kl. 17.00           Fælles velkomst og intro – deling i to hold 
Kl. 17.15            Hold 1: Yoga flow – herefter lille pause m/ sunde snacks/drikke 
                         Hold 2: Omklædning, saunagus med duftende olier og kolde dyp 
Kl. 18.45           Hold 1: Omklædning, saunagus med duftende olier og kolde dyp 
                         Hold 2: Yoga flow – forinden lille pause m/ sunde snacks/drikke 
Kl. 20.15           Fælles afrunding med urtete/snack og tak for i aften 🖤 
 
Praktisk 
- Selvom du ikke er løber, kan du sagtens være med. Såvel øvede som uøvede kan deltage. 
- Mød omklædt i behageligt trænings/yogatøj. 
- Medbring badetøj, lille og stort håndklæde og evt. klipklappere. 
- Der bydes på sunde snacks, saft, vand og urtete undervejs. 
- Workshoppen har plads til 12 deltagere. 
 
Undervisere 
Aftenens underviser er Sussi Munch, som er uddannet yogalærer og kropsterapeut. Sussi underviser til daglig og driver https://yogasussi.dk/ 
Aftenens gusmester sørger for varme, dufte og dyp.

Sussi Amanda Munch

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer