Løbetræneruddannelsen - Modul 2

Hvornår
5. okt 2024 kl. 09:00 til 17:00
Hvor
Ukendt - DGI Sønderjylland, Kystvej 18, 6200 Aabenraa, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202413063001

DGI & DAF Løbetræneruddannelsen – Basis 2: Lær alt om løbeskader, skadesforebyggelse og løberens fysiologi

Udover at sikre motivation hos dine løbere er skadesforebyggelse en af de væsentlige fokuspunkter for at sikre fastholdelse af dine løbere.

Derfor går vi på Basis 2 i dybden med skader, og hvordan du som løbetræner bedst undgår skaderne og samtidig bedst håndterer skadede løbere. For at blive klog på skadesforebyggelse introducerer vi dig for gode retningslinjer for træningsprogressionen samt muligheder for alternativ træning.

Du lærer træningsprincipper, der hjælper dig med at finde den rette balance mellem hvor meget og hvor hårdt, løberne bør presse sig selv, og hvornår de skal lære at holde igen. På denne måde får de et optimalt fysisk udbytte af træningen, undgår skader og oplever glæden ved løb, både når det gælder en god start, men også på den lange bane.

På Basis 2 fokuserer vi desuden på løbernes fysiologi. Vi behandler kroppens energisystemer og går i dybden med den respons kroppen har på træning. Alt sammen så du lærer om de fysiske forhold, som du og dine løbere kan arbejde med for at optimere løbepræstationen og forbedre deres sundhed.

Tilmeld dig til Basis 2, hvor du igennem aktiv læring, praktiske øvelser og teoretiske oplæg bliver introduceret til emner som:

  • Træningskulturer
  • Skader og skadesforebyggelse
  • Træningsprogression
  • Alternativ træning
  • Løbets fysiologi
  • Kroppens respons på træning

Du får en hjemmeopgave, som giver et godt afsæt i dit videre arbejde som træner, og du bringer disse erfaringer med ind på Basis 3.

Forudsætninger: 
For at deltage på dette kursus, skal du have taget Basis 1 i DGI & DAF Løbetræneruddannelsen eller
eller have merit.

09.00 Velkomst, introduktion af nye deltagere og gennemgang af dagens program

09.40 Repetition

10.30 Træningskultur

11.30 Skader og progression

12.15 Frokost og erfaringsudveksling

13.00 Fysiologi

13.45 Træningsplanlægning

15.00 Praktisk træning, inspiration (intervaltræning)

16.30 Opfølgning på praktisk undervisning og kaffe

16.45 Afrunding

17.00 Tak for i dag

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer