Gravel - Kaffegrums & grusveje, Troldejagt by night & light, Amager

Hvornår
7. nov 2024 kl. 17:30 til 20:30
Hvor
P-plads, Stamholmen, Brøndby Havnevej, Danmark
Hvem
Udøvere, letøvede, øvede

Nummer
202417324509

Tag med på en magisk TROLDEJAGT under månens skær! 
Oplev spændingen på vores tredje tur i den populære Troldejagt-serie. Udstyret med lys og lygte, vil vi begive os ud på en eventyrlig rejse for at finde Lange Liv, Bjarke Cirkelsten, Sanka Suttetrold og Green George på Christiania.På denne uforglemmelige tur vil vi udforske Amagers skjulte skatte og følge den naturskønne Amagermino. Hjemturen byder på smukke udsigter gennem Havneringen, Valbyparken og Kalveboderne. 

Turdetaljer 
Distance: 50 km (40% grus) 
Fart: 18-20 km/t (for let øvede til øvede) 
Varighed: Ca. 3 timer

Mødested: 
P-Plads Stamholmen, Brøndby Havnevej (modsat MTB sporet) 
Link til mødested

Din Guide: 
Michael Elmstrøm – en erfaren gravelrytter med passion for eventyrlige ture og naturoplevelser.

Hvad er Gravel Cykling? 
Gravel cykling handler om at kombinere fart, eventyr og naturoplevelser på en måde, der adskiller sig fra både landevej, mountainbike og cross. På en gravel-tur cykler du primært på grusveje, markveje og skovstier – steder hvor du virkelig kan komme tæt på naturen. Ruterne er varierede og bringer dig gennem en bred vifte af underlag, fra grusstier til faste skovstier og en smule asfalt. Gravel rides er for dig, der elsker naturen og ønsker at udforske den på en måde, der kombinerer udfordring og skønhed.

Er du Klar? 
For at få mest muligt ud af turen anbefales det, at du har erfaring med at køre i terræn, kan håndtere din cykel i forskellige situationer og kan holde en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t.

Vigtigt 
Turen er for let øvede til øvede gravelryttere. 
 
Kom med på endnu flere Social Rides 
Se kalenderen, og vælg hvornår du vil med

Michael Elmstrøm

Hjælpeinstruktør(er)

Bo Wacker

Husk  
•    MTB, Cross, Gravel eller Landevejscykel i god stand med knopdæk.   
•    Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.  
•    Påklædning efter forholdene.  
•    Energiprodukter til hele turen.  
•    Rigeligt med væske.   
•    Deltagelse foregår på eget ansvar.  
•    Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.  
•    Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen. 

Forudsætninger for deltagelse: For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle deltagere, skal du som minimum kunne:

  • Klikke ind og ud af dine pedaler.
  • Skifte gear.
  • Køre op og ned af stigninger.
  • Køre med en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t i terræn.

Denne tur er for let-øvede og øvede gravelryttere.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer