DGI Holdløb - Kerteminde

Hvornår
8. sep 2024 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Munkebo, Fynshovedvej 10, 5330 Munkebo, Danmark
Hvem
Udøvere, 15 - 90 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202416324503

Flyt din weekendtræning til Munkebo og vær med til DGI holdløb på holmen. Saml et team bestående af fem personer og giv den fuld pedal i løbets omgange.

Holdtidskørsel er for alle cykelmotionister uanset niveau! Og med holdløbets handicapsystem har alle en chance for at vinde.

Det er en fascinerende disciplin at køre som et hold, og en super måde at udfordre sig selv på. Find en rytme som passer alle på holdet, giv holdkammeraterne mest muligt læ og disponer kræfterne, så de stærkeste trækker det tungeste læs. Sådan lyder opskriften på succes i DGI’s uhøjtidelige holdtidskørselscup.

Kerteminde Cykelklub byder i samarbejde med DGI og vorespuls.dk velkommen til en afdeling af DGI holdløb for motionister.

Læs mere om reglerne herunder:

  • Et hold består af 5 ryttere, som samlet gennemkører en rute
  • Der skal være min. 4 ryttere i mål, så det er tilladt at forsætte efter defekt. Bemærk at, der ikke gives tidsfradrag for den manglende rytter i mål
  • Ingen triathlon styr/-bøjler
  • Det er ikke tilladt at sidde på hjul af et andet hold. Kommer et hold op bagfra, skal det forankørende hold give plads til, at disse kan passere
  • Holdene sendes afsted med x antal sekunders mellemrum.
  • Holdkaptajnen skal køre i mål som sidste mand
  • Efter målgang laves en korrigeret sluttid (køretid minus fradrag = sluttid)
  • Ruterne køres på offentlig vej uden afspærringer. Ruterne vil være afmærkede, og der vil være bemanding ved kritiske passager. De almindelige færdselsregler er gældende – tag hensyn til andre og dig selv!
  • Licensryttere fra A, B og junior kan deltage, men ikke vinde 

Start og mål: På det grønne område ved vejkrydset Fynshovedvej og Brengørvej. 

Nummer udlevering/aflevering ved start og mål fra kl. 09.00

Første start: kl. 10.00 - derefter sender holdere afsted efter x antal minuter.

Distance: 41 km

Hold: 
Et hold består af 5 ryttere, som samlet gennemkører en rute. 
For at udligne alders og kønsforskelle, er der lavet et ”handicap”-system, hvor holdet får fradrag i tiden i forhold til deltagernes alder og køn. Kort sagt - alle kan deltage og alle har en fair chance for at vinde.

Handicapregler 2024 (gældende pr. rytter):

Rutens længde i km er afgørende for handicapsystemet 
Ryttere født mellem 1972-1981 får 1 sek. pr. km i fradrag 
Ryttere født mellem 1962-1971 får 2 sek. pr. km. i fradrag 
Ryttere født i 1961 eller tidligere får 3 sek. pr. km i fradrag 
Alle kvindelige ryttere får automatisk et fradrag på 3 sek. pr. km + evt. aldersfradrag

Et hold skal så vidt muligt køre i minimum ens jerseys.

Se ruten: Garmin Connect

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer