SUP for viderekomne
– kursuskalenderen for 2024 er klar
Stand Up Paddling er kommet for at blive. Nu har du chancen for at blive endnu bedre på boardet og videreuddanne dig som instruktør.
DGI og Dansk Kano og Kajak Forbund har revideret og videreudviklet det fælles uddannelsessystem.
Den største nyhed er, at vi nu tilbyder både et egenfærdighedsniveau og et instruktørniveau for dig, der er øvet på boardet og gerne vil være endnu bedre og udvikle dig som instruktør.
De nye uddannelser hedder Egenfærdighed 3/IPP 3 og Instruktør 2.
I sæsonen 2024 udbyder DGI og Dansk Kano og Kajak Forbund i fællesskab SUP-kurserne på de højere niveauer.
Vi har kurser både på Sjælland, i Jylland og på Fyn. Vi har tilrettelagt kurser og prøver sådan, at man sagtens kan nå at tage både egenfærdighedsuddannelse og instruktøruddannelse i 2024.
Find et kursus, der passer dig herunder.
Du kan læse mere om uddannelsesstrukturen her.
Man skal kravle før man kan gå – og derfor skal man også have et egenfærdighedniveau en tand højere, end det niveau, man underviser på. Med andre ord – en instruktør 2 skal have egenfærdighed på niveau 3 og en instruktør 1 skal have egenfærdighed på niveau 2.
DGI og DKF anbefaler egenfærdighed 2/IPP2 som frigivningsniveau i vores medlemsforeninger.
Har du spørgsmål til den nye uddannelsesnorm eller vores kurser er du velkommen til at kontakte enten Morten Juul Madsen på mjm@kano-kajak.dk eller Christian Moestrup Andersen på cma@dgi.dk