Egenfærdigheds- og instruktøruddannelse i SUP
Bliv bedre på boardet og lær at instruere andre med en SUP-uddannelse fra DGI
DGI har i samarbejde med Dansk Kano- og Kajak Forbund (DKF) lavet et uddannelsessystem i Stand Up Paddling (SUP).
Uddannelsen har to spor, og hvert spor har flere niveauer, fra begynder til øvet:
1) Egenfærdighed
Her er fokus på dine egne tekniske færdigheder og sikkerhed på boardet.
Der er tre niveauer:
- Egenfærdighed 1 - intro for nybegyndere
- Egenfærdighed 2 - for begyndere og let øvede
- Egenfærdighed 3 - for øvede og erfarne
Se normen for DGI og DKF’s egenfærdighedsuddannelse i SUP her.
2) Instruktør
Her er fokus på at kunne videreformidle tekniske færdigheder og viden om sikkerhed til andre SUP-padlere samt på, hvordan du kan lede en gruppe SUP-padlere på tur og håndtere de hændelser, der opstår undervejs.
Der er to niveauer:
- Instruktør 1
- Instruktør 2
Før du kan blive instruktør, skal du have taget et egenfærdighedskursus på et niveau højere, end det du skal undervise på. Det vil sige, at for at blive instruktør 1 skal du have egenfærdighed 2, og for at blive instruktør 2, skal du have egenfærdighed 3.