Instruktørkurser og uddannelser i kano

Med en kanouddannelse fra DGI får du styrket dine egne evner i turkanoen og får redskaberne til at være turleder og kunne instruere andre i teknik og sikkerhed.

DGI er en del af paraplyorganisationen Kanosamrådet og følger Kanosamrådets uddannelsesnorm inden for turkano.

Uddannelsen har ét spor, som integrerer både tekniske færdigheder i kanoen, sikkerhed, turledelse og instruktion.

Mest udbredt er det basale otte-timers sikkerhedskursus, som DGI anbefaler som minimumsuddannelse for lærere og pædagoger, der har børn og unge med på vandet

Uddannelsen til kanoinstruktør 1 og 2 giver dig forudsætninger for at kunne instruere andre i kanopadling og for at tage grupper med på flerdagsture med overnatning.

Har du mod på mere, kan du også prøve kræfter med kanopadling på strømmende vand og uddannelsen til kanoinstruktør 3.

Læs mere om Kanosamrådets uddannelser her.

Vær opmærksom på, at din uddannelse som kanoinstruktør skal fornys hvert femte år på et recertificeringskursus.

Kan du ikke finde et kursus herunder, som passer til dit behov, er du altid velkommen til at kontakte os.