Masterclass for instruktører 1 - Selvforsvar for kvinder

Hvornår
5. okt 2024 kl. 09:30 til 17:00
Hvor
DGI Storkøbenhavn, Vesterbrogade 6D, 2. sal, 1620 København V, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
202421258002

Masterclass for instruktører er til dig, der underviser kvinder eller gerne vil undervise kvinder i psykisk og fysisk selvforsvar

På basiskursus 1 sættes fokus på den psykiske side og forskellige dynamikker i vold og overgreb mod kvinder, der ofte er et overset emne i selvforsvarsundervisningen.

Kurset lægger ikke vægt på de enkelte stilarter, men har fokus på at omsætte nyeste viden til praksis i undervisningen, med fokus på det vi ved virker. Kurset veksler mellem teori, øvelser og gruppearbejde. Det hele foregår i teorilokalet.

Målet er at deltageren efter kurset har en “startpakke” i form af viden og statistik omsat til praktiske eksempler og øvelser, der kan implementeres i foreningens eksisterende udbud og tilbud.

“Jeg har undervist i selvforsvar i over 30 år, men det er først efter mit samarbejde med Chris og Iben, at jeg er blevet bevidst om, hvor stor betydning de mentale/psykiske aspekter af selvforsvar har for min undervisning og deraf langt større relevans for de kvindelige deltagere.

I takt med min større viden om vold og overgreb mod kvinder, har jeg ændret indholdet i min undervisning væsentligt – og aldrig har jeg fået så god feedback som nu. Det har krævet tid at lære nyt, men det har i den grad været det hele værd. Og jeg lærer stadig nyt hver dag!”

[Henrik Frost, ForsvarDigSelv.dk]

På basiskursus 1 kommer vi blandt andet ind på:

  • Forskellen på de krænkelser, overgreb og vold kvinder og mænd hovedsageligt bliver udsat for, samt betydningen for selvforsvarsundervisningen af kvinder
  • Den psykiske optakt til krænkelser og overgreb, samt vigtigheden af at undervise i handlemuligheder og strategier forud for den fysiske konfrontation, herunder eksempler på øvelser i grænsesætning og anvendelse af kropssprog
  • Seksuelle overgreb samt eksempler på hvordan vi bruger dén viden i undervisningspraksis.
  • Partnervold - optakter, advarselstegn samt eksempler på hvordan vi bruger dén viden i undervisningspraksis.
  • Gennemgang af aktuel forskning om kvinders mulighed for at tilegne sig viden/værktøjer i effektiv modstand mod krænkelser og overgreb, især fra en kendt gerningsmand
  • Gennemgang af indhold og praktiske oplysninger om kursus 2.

Under alle temaer gives praktiske eksempler på hvorledes teori omsættes til praksis og øvelser i undervisningen.

Sidst på dagen arbejdes i grupper, hvor deltageren får tid og mulighed for at at sætte materialet i relation til sin egen undervisning.

Dagen rundes af med uddeling af kursusbevis samt spørgsmål og mulighed for løbende sparring.

Som en del af kurserne vil deltagerne få adgang til et instruktørnetværk, med løbende sparring, viden og inspiration.

Vi glæder os til at se dig!

Henrik Frost, Iben Andersen, Chris Poole

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer