Banen

Arealet skal være en firkant på 20 x 40 meter. Størrelseskravet kan dog afviges ved indendørsstævner.

Der bør være en/to afgrænsede start/mål bokse på 2 meter i bredden og 6 meter i længden.

Ved indendørsstævner bør overfladen være skridsikker.

Banens grænser bør markeres på en måde, så hverken deltager eller dommer er i tvivl om, hvornår hunden er udenfor banen.

Det anbefales, at der laves en markeret sikkerhedsmargin på 2 meter rundt om banen, således at man undgår, at deltagere/tilskuere placerer sig helt op ad banen.

Det anbefales at bruge markeringsbånd/minestrimmel, som er sat forsvarligt fast. Hvis der er flere baner ved stævnet, anbefales det, at der er mindst 10 meter mellem banerne.