Beach Håndboldstævne i Rødekro 7.-8. september 2024

Hvornår
7. sep 2024 kl. 10:00 til 23:00
Hvor
Rødekro Hallen, Østergade 40b, 6230 Rødekro, Danmark
Hvem
Udøvere, 18 - 45 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202413654040

Beachstævne i Rødekro for u19, Drenge og Pige + Senior Herre og Dame

Sand mellem tæerne, masser af sjov håndbold i selskab med vennerne og hyggelig 3. halvleg med fællesspisning.

Dét er, hvad du kan begynde at glæde dig til, når Rødekro-Aabenraa Håndbold arrangerer Beachstævne d. 7. september 2024.

Invitér op til 8 af dine holdkammerater og tag dem med til en sjov dag. 
Find kampgejsten frem sammen, for håndbold i sand gør spillet dynamisk i det bløde underlag og den mindre bane betyder et meget hurtigere spil med mange afslutninger.

Hygge og fællesspisning efter kampene

Når du og vennerne har vist alle tricks frem på beachbanerne, er det tid til 3. halvleg med fællesspisning og masser af hygge i Rødekro Hallen.

Vi sørger for en lækker menu, som I kan sidde og nyde sammen, og I kan købe drikkevarer hele aftenen. Bliver du og vennerne grebet af den fantastiske stemning og fester til langt ud på natten, kan I have jeres eget telt med og overnatte. 
Vi står klar med morgenmad til jer dagen efter.

Priser: 
Stævne + fællesspisning: 150 kr. pr. person

Stævne + fællesspisning + overnatning og morgenmad: 300 kr. pr. person

Holdgebyr: 800 kr. pr. hold

 

Vi garanterer, at dig og dine håndboldvenner ikke vil gå glip af Beachstævnet, der kommer til at summe af festivalstemning dagen lang og hyggeligt selskab over maden om aftenen.

Spilleregler:

- Et hold består af min. fire og max. otte spillere  
- Der er tre spillere og en målvogter på banen ad gangen per hold 
- Der må skiftes ind og ud på spillepladsen 
- Et hold må skifte målvogter løbende (der må kun benyttes to målvogtertrøjer pr. kamp) 
- En udvisning gælder, indtil det modsatte hold får bolden 
- Anden udvisning giver rødt kort 
- Der spilles uden sko. Det er tilladt at benytte bomuldssokker samt sandstrømper i elastisk materiale uden fast fod 
- 1 point scoringer: Almindelige mål 
- 2 point scoringer: Målvogterens scoring, scoring på straffekast, spektakulære scoringer såsom vip ind i feltet eller piruetter. 
- Man får et point for hver vunden halvleg. Vinder et hold begge halvlege, vinder holdet 2-0. Vinder begge hold en halvleg hver, afgøres kampen i shoot out

Regler for shoot out: 
- Hvert hold skiftes til at skyde fem gange. Det hold, der herefter har flest point har vundet kampen 
- Ved uafgjort skydes der én runde ad gangen, indtil der er difference i stillingen 
- Målene i shoot out tæller med i den totale målscore for kampen 
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer