DGI Gymnastiks ledelse og udvalg

Her kan du lære DGI Gymnastiks ledelse og udvalg at kende og blive klogere på, hvad vi arbejder med.

DGI Gymnastik udvikler i et stærkt samarbejde med frivillige og gymnastikforeninger attraktive trænings-, motions- og idrætstilbud. Initiativer og indsatser, der støtter og kvalificerer aktiviteter for børn, unge, voksne og seniorer.

Gymnastik rummer mange former og muligheder for bevægelse. Fællesskabet, oplevelsen og det sjove og legende element er helt centralt, og det er en styrke, at gymnastik kan dyrkes af alle hele livet.

Gymnastikledelsen

Gymnastikledelsen virker med afsæt i DGI’s overordnede mission, vision og målsætninger mod at skabe fælles strategier og indsatser for DGI Gymnastik i samarbejde med DGI’s landsdelsforeninger. Se DGI Gymnastikledelse her. 

Bevægelse, leg og læring – udvalg

Bevægelse, leg og læring har aktiviteter og indsatser målrettet børn og unge som særlige fokusområder. Vores fokus er at udvikle, understøtte og vedligeholde relevante aktivitetstilbud for alle børn og unge i gymnastik. Se DGI Gymnastiks udvalg her. 

Forening – udvalg

Forening bidrager til foreningsudvikling i gymnastikforeninger igennem videreformidling af overordnede påvirkninger fra samfund, ledelse og tendenser. Se medlemmer af udvalget her.

Uddannelse – udvalg

Uddannelse medvirker i tæt samarbejde med aktivitetsplatforme til at sikre kvaliteten og gennemførelsen af alle uddannelsesrelaterede opgaver i DGI Gymnastik.
Platformen Uddannelse medvirker til at fremme en vejlednings- og erfaringsudvekslingskultur i DGI Gymnastik. Endvidere sikrer platformen udvikling og tilpasning i forhold til målgrupper af DGI Gymnastiks kursus- og uddannelsesvirksomhed med fokus på form, rammer og administration.

Gymnastik & Performance – udvalg

Gymnastik & Performance har gymnastiske og æstetiske opvisningselementer inden for spring- og rytmegymnastik for øje, når de udvikler nye bevægelsesaktiviteter.