Forårsopvisninger i DGI Storkøbenhavn

Oplev glæden, når gymnasterne fra foreninger i DGI Storkøbenhavn går på gulvet.

Opvisningssæsonen skydes i gang med Stenbrostævnet, hvor alle voksenhold er velkommen til at give en forsmag på sæsonens opvisning!

Første weekenden i marts byder vi velkommen til gymnaster fra hele landsdelen til tre glædesfyldte opvisningsdage. Fredag og lørdag skal vi klappe ad junior- og voksenhold, og søndag er det børne- og juniorhold, der skal have en kæmpe highfive.

Vi glæder os til at fylde hallen med fantastisk gymnastik og begejstrede tilskuere!

Vi runder sæsonen af med sommerstævnet i den første weekend i juni. En gymnastikfest i det fri er en fantastisk måde at slutte sæsonen af på - så kom og vær med.

Hold dig opdateret om de forskellige stævner - følg os på Facebook. Så er du sikker på at få sidste nye informationer og opdateringer.

Læs desuden mere om de enkelte stævner via links nederst på siden.

Besøg af landsdelshold?

Vil du og din forening have besøg af et af vores tre landsdelshold til jeres lokale opvisning? Så kontakt os og hør nærmere om jeres muligheder.

Særligt til efterskolerne

Som efterskole har I mulighed for at angive jeres ønsker til, hvilken opvisningsdag og tidspunkt på dagen I ønsker at opvise. I angiver ønsker via nedenstående link, hvor I kan ønske opvisninger på hele Sjælland, Lolland, Falster og Fyn.

⏱ Tilmeldingen åbner 1. september og deadline for at indsende jeres ønsker er 1. november.

Efter deadline vil vi hurtigst muligt give jer besked om, hvilken dag og opvisningstid vi kan tilbyde jer.

Vi ser frem til at modtage jeres ønsker og vil bestræbe os på at imødekomme dem bedst muligt! Men kan dog ikke på forhånd garantere at det er muligt.

Ovenstående tilbud dækker de tre forårsstævner i marts måned. Ønsker I at deltage i vores vinterstævne, bedes i tage kontakt og høre om det er muligt.

Udfyld jeres ønsker for 2024

Vis mere Vis mindre

Til dig som tilskuer

Tilskuere er mere end velkomne! Vi har stor efterspørgsel på billetter, da lokale hold, landsdelshold og efterskoler strømmer til vores opvisninger.

Uanset om I er børn, unge eller voksne, vil I blive inspireret og underholdt af rytme, spring, dans, sjipning og meget mere.

Billetter kan KUN købes i døren til de enkelte stævner. Priserne kan findes på vores hjemmeside, og generelt er børn under 12 år gratis.

Kom og oplev gymnastikken - vi ser frem til at se jer alle sammen. Det bliver en fest!