DGI Sønderjyllands Aspiranthold 2024/2025

Hvornår
10. sep 2024 kl. 08:00 - 29. apr 2025 kl. 08:00
Hvor
Vojens Gymnastik- Og Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens, Danmark
Hvem
Udøvere, 18 - 40 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202513558050

Bliv en del af gymnastik og fællesskab på DGI Sønderjyllands Aspirant Senior!

Er du klar på at lave en masse fed gymnastik, hygge og have det sjovt så er Aspirant Senior lige opvisningsholdet for DIG! Du vil blive udfordret og udvikle dig som gymnast til træningerne, hvor et dygtigt instruktørteam står klar til at tage imod DIG i fede faciliteter og med fællesskabet i centrum.

Aspirant er for dig som er (18+ år) - skal være fyldt 18 år inden 1. januar 2025. 
  
Åben træning den 10. og 17. september kl 18.30 - 20.30 på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole.

Herefter træner Aspirant Senior tirsdage kl. 18.30-20.30 før jul på Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole og efter jul på Agerskov Ungdsomsskole.

Tilmelding

  • OBS - *Begrænset tilmelding!
  • Tilmelding til holdet åbner den 20. september 2024 kl. 19.00
  • *Tilmelding er begrænset til 80 rytme og 40 springere.
  • Holdet bliver fyldt op efter "først til mølle princippet".

Vi er max klar til en ny fantastisk sæson og glæder os til at træne sammen med dig!

Instruktører på Aspirant Senior er: Marius Haugaard Smed, Joakim Uhre Mikkelsen og Rasmus Work Widding

Deltagerpris

Deltagerprisen kan betales på én gang kr. 4.250,00 eller i 2 rater.

1. rate betales ved tilmelding med kr. 2.215,00 
2. rate skal betales senest 15. november 2024 med kr. 2.215,00 
 

Det får du i dit kontingent som gymnast på Aspirant Senior:

  • 30 træninger i løbet af sæsonen i de bedste træningsfaciliteter med dygtige og engagerede instruktører.
  • Lækkert opvisningstøj og holdtrøje
  • 2 weekendtræninger og 1 heldagstræning inkl. forplejning
  •  Deltagelse i Aspirantstævne inkl. fælles bustransport  du skal selv tilmelde dig Aspirantstævnet. Ved tilmeldingen vil du møde en 0 pris, dette     er ganske ok -  du fortsætter med at tilmelde dig.

Har du brug for økonomisk støtte til betaling af kontingent så husk, at der er flere muligheder for at søge støtte til idræts- og fritidstilbud i kommunerne. Kontakt os på DGI-kontoret (tlf. 79404500), så hjælper vi med vejledning.

Følg os på Instagram - @sdraspirantsenior.

Marius Haugaard Smed, Joakim Mikkelsen, Rasmus Work Widding, Anders Børgesen

VIGTIG INFO

På DGI Sønderjyllands landsdelshold er der følgende retningslinjer:

  • For at kunne gå på holdet skal du være aktiv i en lokal gymnastikforening, der er medlem af DGI. Der bliver ført tilsyn med dette ved, at DGI Sønderjylland kontakter den pågældende forening med personoplysninger, som gymnasten giver ved tilmelding i form af navn og foreningstilhør.  
  • Det er vigtigt, at den mailadresse, du oplyser ved tilmeldingen, læses jævnligt, da alle rater og informationer vil blive fremsendt på denne.
  • Raterne sendes pr. mail og skal betales til tiden. Overholdes dette ikke, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,00.
  • Hvis du melder dig til at gå på holdet, binder du dig for hele sæsonen - også økonomisk. Stopper du i utide tillægges et administrationsgebyr på kr. 250,00
  • Finder du i løbet af de 2 første prøvetræninger ud af, at holdet alligevel ikke er noget for dig, kan du afmelde dig holdet senest dagen efter holdets 2. træning, og det indbetalte beløb vil blive refunderet. Ved afmelding efter denne dato, vil der ikke kunne ske refundering. Vi opfordrer dog til, at der tilmeldes til holdet fra start. 

Forsikring:

DGI kan ikke forsikre dig som gymnast. Du skal være forsikret via dit/familiens forsikringsselskab.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer