DGI Sønderjyllands JuniorYnglinge Syd 2024/2025

Hvornår
25. aug 2024 kl. 18:00 - 30. apr 2025 kl. 08:00
Hvor
Sundeved Efterskole, Bovrup Storegade 5, 6200 Aabenraa, Danmark
Hvem
Udøvere, 14 - 17 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202513558030

Elsker du gymnastik? Så er JuniorYnglingeSyd (JYS) lige noget for dig!

Du bliver en bedre gymnast til både rytme og spring på dette opvisningshold.. De dygtigste instruktører udfordrer din styrke, smidighed, og måden du laver gymnastik på. På juniorynglingeholdene findes det fedeste sammenhold, og sammen med dine venner skaber I minder for livet til de mange store DGI-opvisninger og til Juniorstævne med gymnaster fra hele Danmark.

JuniorYnglingeholdene er for drenge og piger mellem 14 og 17 år (skal være fyldt 14 år inden 1. januar 2025)

JuniorYnglingeSyd træner søndage kl. 18.00 - 20.00 på Sundeved Efterskole.

Kom og prøv de første to træninger helt gratis og uforpligtende søndag d. 25. august og 1. september 2024.

Tilmeldingen er begrænset til 120 gymnaster. 
Holdet bliver fyldt op med "først til mølle princippet"

Vi er max klar til en ny fantastisk sæson og glæder os til at træne sammen med dig!

Instruktører på JuniorYnglingeSyd er: Mads Ries Larsen, Anders Børgesen, Laura Elkrog Petersen, Laura Hoffmann, Jonas Russell, Jeppe Lyng Nielsen, Luca Eggers, Rasmus Kristiansen og Lasse Skrydstrup Schmidt 

Deltagerpris

Deltagerpris for at gå på holdet er kr. 3950,00 Deltagerprisen kan betales på én gang ved tilmelding eller i 3 rater.

1. rate ved tilmelding med kr. 1.400,00 
2. rate skal betales senest 15. november 2023 med kr. 1.275,00 
3. rate skal betales senest d. 15. januar 2025 med kr. 1.275,00

Det får du i dit kontingent som gymnast på JuniorYnglinge:

  • 30 træninger i løbet af sæsonen i de bedste træningsfaciliteter med dygtige og engagerede instruktører.
  • Lækkert opvisningstøj og holdtrøje
  • Deltagelse i Juniorstævne inkl. fælles bustransport
  • 2 weekendtræninger og 1 heldagstræning inkl. forplejning

Har du brug for økonomisk støtte til betaling af kontingent så husk, at der er flere muligheder for at søge støtte til idræts- og fritidstilbud ved  kommunerne. Kontakt os på DGI-kontoret (tlf. 79404500), så hjælper vi med vejledning.

Karen Louise Oksbjerg, Laura Bruncke, Klara Bruun Andresen, Jonas Bjerregaard Iversen, Jonas Russell, Andreas Gerber Pedersen, Mads Larsen, Anders Børgesen

VIGTIG INFO

På DGI Sønderjyllands egnshold er der følgende retningslinjer:

  • For at kunne gå på holdet skal du være aktiv gymnast, instruktør eller hjælpeinstruktør i din lokale gymnastikforening, der er medlem af DGI. Der bliver ført tilsyn med dette ved, at DGI Sønderjylland kontakter den pågældende forening med personoplysninger, som gymnasten giver ved tilmelding i form af navn og foreningstilhør.  
  • Der skal minimum være 50 gymnaster på holdet efter 2. prøvetræning, ellers vil holdet blive sammenlagt med JuniorYnglingeNord eller lagt ned i denne sæson.
  • Det er vigtigt, at den mailadresse du/I oplyser ved tilmeldingen, er FORÆLDRENES, da alle rater og informationer vil blive fremsendt på denne.
  • Raterne sendes pr. mail og skal betales til tiden. Overholdes dette ikke, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,00.
  • Hvis du melder dig til at gå på holdet, binder du dig for hele sæsonen - også økonomisk. Stopper du i utide tillægges et administrationsgebyr på kr. 250,00
  • Finder du/I i løbet af de 2 første prøvetræninger ud af, at holdet alligevel ikke er noget for dig/gymnasten, kan du afmelde dig holdet senest dagen efter holdets 2. træning, og det indbetalte beløb vil blive refunderet. Ved afmelding efter denne dato, vil der ikke kunne ske refundering. Vi opfordrer dog til, at der tilmeldes til holdet fra start. 

Forsikring:

DGI kan ikke forsikre dig/dit barn som gymnast. Barnet skal være forsikret via familiens forsikringsselskab.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer