Spire Inspirationsdag - København

Hvornår
2. nov 2024 kl. 09:00 til 15:00
Hvor
DGI Byen, Gymnastikhuset, Tietgensgade 65, 1704 København V, Danmark
Hvem
Trænere, fra 11 år, begynder

Nummer
202421553000

En sjov og aktiv dag med forskellige aktiviteter, leg og læring for unge gymnaster, der kan få en forsmag på, hvordan det er at være hjælpeinstruktør i en forening.

Spire Inspiration er en sjov og aktiv dag med fokus på leg, krop og bevægelse, redskabsaktiviteter, musik og rytme målrettet unge gymnaster.

Dagen byder på oplevelser, aktiviteter, læring og inspiration sammen med unge fra flere andre foreninger, som også er vilde med gymnastik. 

Deltagerne får inspiration og viden om, hvordan det er at være hjælpeinstruktør/instruktør i en forening og får mulighed for at møde nye venner på tværs af forskellige foreninger.

Arrangementet henvender sig til unge i alderen 11-12 år, der er medlemmer i en gymnastikforening, og som måske går med en lille drøm om på sigt at blive hjælpeinstruktør i foreningen.

Praktisk information 
På Spire Inspiration skal der deltage en voksen fra jeres forening, som har lyst til at tage aktivt del i dagens program sammen med de unge. Deltagerne får frokost og forfriskninger i løbet af dagen.

Deltagerne medbringer:

  • Gymnastiktøj / træningstøj
  • Sko til at have på i hallen
  • Blyant og papir
  • Masser af energi og godt humør

 
Din rolle som voksen deltager på Spire Inspiration 
På Spire Inspiration skal der deltage en voksen – helst fra jeres forening, som har lyst til at tage aktivt del i dagens program sammen med de unge.

Din rolle som voksen deltager på Spire Inspiration er at hjælpe og understøtte de Spirer fra foreningen, som deltager på inspirationsdagen, så de føler sig trygge og får en god og sjov oplevelse, der giver dem mod og lyst til på sigt at blive hjælpeinstruktør i foreningen.

Dagen lægger op til, at I er aktive sammen i dele af programmet, og det er derfor en god idé at være iklædt tøj, som du kan bevæge dig i. Undervejs vil du også få mulighed for sammen med Spirerne at fortælle om dine eventuelle erfaringer som frivillig, foreningen Spirerne er aktive i og mulighederne for Spirerne i foreningen. Du har også en rolle i at være kobling til foreningen før og efter inspirationsdagen, så I får fulgt godt op sammen med Spirerne, der har deltaget i inspirationsdagen.

 
Klik på linket HER for at se lign. uddannelser i resten af landet.

Forbehold for ændringer:

9.00-10.00 Velkomst gennem leg, krop og bevægelse 
10.00-10.45 Kroppen og dens muligheder 
11.00-12.00 Musik og bevægelse 
12.30-14.00 Redskabsaktiviteter 
14.15-15.00 Rollen som Spire

Manja Fie Molbæk, Maja Gjaldbæk Thormar

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer