Netværksmøde med fokus på 60+ medlemmerne

Hvornår
21. aug 2024 kl. 17:30 til 20:00
Hvor
DGI Nordsjælland, Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere
Ledere

Nummer
202418558124

Alle instruktører og bestyrelsesmedlemmer, der arbejder med seniorer i gymnastikforeningen, inviteres til at deltage i dette netværksmøde - det andet af sin slags 😊

Formålet med mødet er at give inspiration og mulighed for sparring med andre instruktører og foreninger!

Aftenen starter med et spændende oplæg af Pernille Springer, fysioterapeut (læs mere herunder). Efterfølgende drøfter vi lige netop det, som I har brug for sparring på fra dagligdagen i foreningen. Her kan I byde ind med egne udfordringer. 
Afslutningsvis er vores gymnastikkonsulent nysgerrig på, hvad seniorinstruktørernes behov er, og hvad I har af ønsker til kurser, arrangementer m.v. Desuden info om næste sæsons helt store begivenhed: DGI Landsstævnet i Vejle. 
 
På mødet er der selvfølgelig aftensmad! 
 
Program for aftenen:

  • Kl. 17.30: Spisning (tilmelding nødvendig) og hyggesnak
  • Kl. 18.00: Oplæg om ryggens betydning og rygtræning v/fysioterapeut og rygtræningsspecialist Pernille Springer – dialog og spørgsmål
  • Kl. 19.00: Sparring foreningerne imellem
  • Kl. 19.40: Foreningerne og seniorernes behov + info om DGI Landsstævne 2025 i Vejle v/gymnastikkonsulent Conny Vørts
  • Kl. 20.00: Tak for i aften og på gensyn til næste møde

 
Om Pernille:  
Pernille er fysioterapeut, rygtræningsspecialist og født med en skæv ryg (scoliose). Hun har siden 2003 hjulpet tusindvis med rygproblemer med at opnå bevægefrihed, styrke og smidighed i ryggen - både fysisk 1:1, på ryghold og via online forløb. 
Hun har arbejdet med alt fra nyligt opererede, "kontoratleter", seriøse motionister og højt performende "erhvervsatleter" som f.eks. politifolk. Fælles for alle er, at man trods én eller flere rygdiagnoser, kan komme (helt) tæt på en stærk, smidig og smertefri ryg med den rette træning og en kontinuerlig indsats. Har uddannet bl.a. rygtræningsinstruktører siden 1999, og underviser nu på kurser for fagpersoner i rygtræning, smertevidenskab og funktionel neurologi (viden om hjernen og nervesystemet).   
 
Vi glæder os til at se jer til endnu en inspirerende aften 

Pernille Springer

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer