Akroløft i gymnastikken – med Volantes

Hvornår
29. sep 2024 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Trollesmindehallen, Trollesmindealle, 3400 Hillerød, Danmark
Hvem
Trænere, 10 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202418553401

På dette kursus vil de super seje og dygtige Volantes føre dig igennem grundlæggende akrobatik, partner akrobatik samt trio akrobatik. Vi skal lære, hvordan man følger hinanden i et "tempo" og bruger hinanden dynamisk. Udover dette vil vi fokusere på sikkerheden bag akrobatikken, herunder hvordan man spotter hinanden og falder korrekt.

Kurset er henvendt til dig, der:

  • allerede bruger akrobatikelementer på dine gymnastikhold og gerne vil have noget ny inspiration
  • gerne vil i gang med at bruge akrobatikelementer på dine gymnastikhold for at skabe en wow effekt og/eller en mere varieret træning
  • underviser på rene akrobatikhold og ønsker noget ny inspiration

Du skal forvente selv at være aktiv på kurset, da det giver dig det største udbytte – så husk træningstøjet 😉

 

Hvem er Volantes?

Volantes er et innovativt scenekunstkoncept med særligt fokus på cirkusfærdigheder, bevægelse, musikalitet og humor. 
 
De er et team bestående af tre multidisciplinerede cirkusartister, med tilsammen 25 års erfaring i cirkus- og underholdningsbranchen. 
 
De to brødre, Daniel og Jonathan, skabte Volantes Company i 2019 med en vision om at udbrede kendskabet til moderne cirkus. Siden gik de sammen med Mads Panik, som er vokset op i et familiecirkus og som deler samme passion. Trioen har optrådt på nationale og internationale scener i fx. Cirque du Soleil, Danmark har talent, Northside Festival og Cirkus Jul.

Daniel Bendtsen

Du skal selv være aktiv på kurset, så husk træningstøj og en drikkedunk. Der bliver serveret frokost på kurset.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer