Den gode opvisning

Hvornår
18. aug 2024 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Trænere, fra 15 år, letøvede, øvede

Nummer
202417553362

Dette kursus henvender sig til instruktøren, der skal til at opbygge et opvisningsprogram og/eller som blot er interesseret i at få forskellige tilgange til det at skabe seværdigt gymnastik.

Deltag med dine medtrænere og skab et fælles udgangspunkt for den kommende sæsons opvisning og den videre udvikling med programmet.

Målet er at kunne opbygge et program, der skaber begejstring hos både publikum og gymnaster. 
 
Der vil blive taget udgangspunkt i dit/jeres fremtidige (alt. eksisterende) opvisningsmateriale og giver jer mulighed for sparring og ideudvikling de steder, hvor I evt. har brug for input.

Målgruppe:  
Kurset henvender sig til instruktører på foreningshold/landsdelshold med let-øvet til øvet gymnaster.  

På dette kursus får du:

  • Forskellige værktøjer og metoder til at skabe det gode opvisningsprogram - med fokus på hvordan du skaber den røde tråd og binder dit program sammen på tværs af indslag.
  • Hvordan du kan arbejde med stemninger, tema og udtryk i en opvisning - hvordan vi kan formidle mere end "bare gymnastik".
  • Hvilke overvejelser du skal gøre dig, så du både balancerer gymnasternes niveau, dine ambitioner og publikums forventninger.
  • Den videre planlægning af opvisningsprogrammet samt hvordan du/I kommer i mål og arbejder med programmet gennem hele sæsonen

Om instruktørerne: 
Julie har lavet gymnastik hele sit liv, og de seneste år har dansens mange bevægelser også fanget hendes interesse. Hun har hele sin barndom lavet konkurrencegymnastik, men efter et år på efterskole begyndte hun at udforske opvisningsgymnastikken. Hun har stor erfaring med undervisning og har undervist børn, unge og voksne. Hun har bl.a undervist DGI Storkøbenhavns Udtagede Piger, Mini-Rep & REP-hold. Derudover har jeg to års erfaring som efterskolelærer. Julie har også 1,5 års danseuddannelse fra Stepz Dansestudie, og hun var på DGI’s 13. Verdenshold i 21/22.

Mikkel Busk Vedel, Julie Lykke Schneider Jensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer