Rytmisk bevægelse for de 6-9-årige

Hvornår
27. okt 2024 kl. 13:00 til 16:00
Hvor
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg, Danmark
Hvem
Trænere, fra 13 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202416553051

På dette kursus får du inspiration til en legende træning. Vi skal lege og udforske vores egen krop og det gør vi igennem en sanselig og motorisk udviklende tilgang til den rytmiske gymnastik.

Både ved at have hovedet nedad, vægt på armene, nørde kropsbevidsthed og koordination overfører vi motorikken til gymnastikken.  
 
Hos de 6-9-årige med spirende bevægelsesglæde er indlæring af bevægelsesmønstre gennem leg i højsædet. Vi vil dreje, tabe balancen, finde balancen igen, svinge, hoppe og sætte det hele sammen til musik.  
Vi vil tale musikforståelse og inspirationskilder når musik og bevægelse skal smelte sammen.  
 
Jeg har en stor passion for netop denne aldersgruppe når det omhandler bevægelse og glæden ved at bruge sin krop. Her gives plads til den del af gymnastikken som er fordybelse i ”hvad kan min krop når jeg…”.  
For jeg tror på det er dér vi opnår lige præcis den balance mellem det at lege og udforske, udfordre og til sidst mestre. 

Instruktør: Ida-Marie Pedersen 
Ida-Marie har danset og dyrket gymnastik i mange år, samt været underviser herigennem.  
Været på DGI’s Verdenshold, taget Danseuddannelsen af Sara Gaardbo. Har været lærer på Vesterlund Efterskole og været træner på deres gl. elevhold Vesterholdet. Har undervist på hold i Svendborg GF. og har afholdt flere inspirations-/ og motorikkurser.  
 

Ida-Marie Pedersen

Medbring papir og blyant til noter undervejs samt en drikkedunk. 
 
Der vil være en lille forfriskning og sandwich i forbindelse med kurset. 
 
Information: 
Når du nu alligevel er af sted, så afholdes der samme dag kl. 09.30-12.30: 
andre inspirationskurser - se flere i gymnastik app´en.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer