Rytmisk Gymnastik med Verdensholdet (10-14 år)

Hvornår
17. nov 2024 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Magion, Grindsted, Tinghusgade 15, 7200 Grindsted, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202411553127

Skal du med på inspirationskursus med verdensholdet?  Og få rygsækken fyldt med en masse viden, om DGI's praktiske anbefalinger for motiverende gymnastikmiljøer for piger? 

Kom med på dette 4 timers kursus, hvis du ønsker at tilføre dit rytmehold en frisk dosis inspiration og få en masse sparring på DGI's praksisanbefalinger for motiverende gymnastikmiljøer for piger.

Første del af kursus, vil du blive taget igennem en dynamisk kombination af grundgymnastikelementer som sving og grundpositioner samt at udforske forskellige veje til at gøre træningen både lærerig og underholdende for dine gymnaster. Anden del vil være mere teoretisk og afvikles af DGI Østjyllands Gymnastikkonsulent, Kristine Bisgaard. Vi skal, med udgangspunkt i DGI’s anbefalinger til motiverende gymnastikmiljøer for piger, snakke om, hvordan vi sikrer, at de unge piger trives til træning og opvisning. Vi skal drøfte jeres eventuelle udfordringer, og sparre om, hvordan vi finder den bedste balance mellem udvikling og fællesskab.

På kurset får du:

  • Nye øvelser og inspiration til at skabe spændende (opvarmnings)sekvenser med fokus på udvikling og motivation
  • Nye måder at lege med kroppen og skabe endnu større kropsforståelse
  • Tilpassede bevægelser og øvelser til målgruppen
  • Kompetencer til at formidle fokuspunkter effektivt til gymnasterne
  • Drøftelse og sparring på DGI's praksisanbefalinger til motiverende gymnastikmiljøer for piger 

Målgruppe :

Instruktører der underviser letøvede og øvede rytmegymnaster i alderen 10-14 år med en basisforståelse for kroppenog opvisningsgymnastikken principper

Kort information om underviserne:

Byd velkommen til vores to instruktører, Sabine Birkholm Christoffersen & Anne Stamp Christensen, som netop er vendt hjem fra verdensturnéen med DGI Verdensholdet. De er klar på at give alt deres nye erfaring og forståelse videre. 

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Rikke Heissel på rikke.heissel@dgi.dk eller tlf.: 2296 7049

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer