"Kalder alle drengeinstruktører - den fedeste RYTME inspiration med Sebastian Baand"

Hvornår
22. sep 2024 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Kongeåvej 34, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Udøvere, drenge, 6 - 18 år, begynder, letøvede
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede

Nummer
202411553120

"Kalder alle drengeinstruktører - den fedeste RYTME inspiration med Sebastian Baand"

Er du også kørt "død" i nye input til dine drenge - små som store - og trænger til at lave noget fedt, der fanger med lækre moves og inspirerende bevægelser ? .... så læs mere

Sebastian Baand kommer på besøg - og vil introducere dig til sit fantastiske rytmiske univers bestående af dans, hip hop, fede rytmer og sekvenser. Kom derfor til Skibelund Efterskole og lad ham inspirere dig i spejlsalen - så du kan få masser af gode input og ideer i baglommen.

Sebastian er tidligere verdensholdsgymnast og har nu kastet sin passion omkring gymnastikken på sit virke som efterskolelærer. Han er uhyggelig detaljeret og fangende - måske du oplevede ham på vores Inspirationsdag i Rytme og Dans 2023 ?

Han har lavet en lille hilsen til jer : 

Jeg hedder Sebastian og inviterer jer til en sjov og energifyldt danseworkshow indenfor gymnastikken - KUN for jer. Vi kommer til at fokusere på en spændende blanding af hiphop og dans. Alle kan være med - både nybegyndere og erfarne. Jeg vil hjælpe jer med at udvikle jeres rytme, koordination og selvtillid. Kom og vær med til et par timer fyldt med bevægelse og fed musik. Jeg glæder mig for vildt/Sebastian

Har du spørgsmål eller andet kontakt endelig Gymnastikkoordinator DGI Sydvest Rikke Heissel rikke.heissel@dgi eller ring 2296 7049

Ppppssssst.... Skulle du sidde og tænke du også sagtens kan bruge dette til et pigehold - er du naturligvis også hjertelig velkommen 

 
 

Program

10 :00 Velkomst og præsentation

Undervejs serveres der frugt, pizzasnegl og vand

13:00 TAK for idag 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer