Abeunger: Puslingegymnastik (3-5 år)

Hvornår
22. sep 2024 kl. 10:00 til 15:30
Hvor
Bramming Kultur- og Fritidscenter, Idræts Alle 10, 6740 Bramming, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202411553111

Skab tryghed for børnene i gymnastiksalen

Gymnastik skal være sjovt, tilpas, udfordrende og hårdt, men vi skal også vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Abeunger er et overvejende praktisk kursus, hvor vi undervejs vil koble lidt teori på i forhold til barnets motoriske udvikling, og hvordan vi sikrer at udvikle denne. I gymnastikken inkorporerer vi gennem lege og redskaber deløvelser med henblik på de færdige spring. Vi forsøger at skabe en sjov verden, hvor børnene bliver trygge uden forældre i salen.

Målgruppe: Kurset henvender sig til instruktører og hjælpeinstruktører (begyndere, let øvede og øvede) med gymnaster i alderen 3-5 år, der er til gymnastik uden mor og far.

På kurset får du:

  • forslag til opbygning af gymnastiktimen - brug tiden godt
  • masser af idéer til lege
  • inspiration til hvordan man kan opbygge små serier
  • erfaring med at bygge redskabsbaner
  • et komplet Abeunger-kursusmateriale

Børnene skal hvirvles ind i en verden af sjove lege, udfordrende redskabsbaner og rolige stunder med og af instruktører og hjælpeinstruktører, der har en idé om, hvad de vil og ikke mindst hvorfor.

Når du kommer hjem fra dette kursus er din kuffert fyldt med masser af inspiration, og du ved, hvordan du gennem gymnastikken styrker barnets motoriske udvikling.

På kurset er der brug for nogle kaniner, der kan hjælpe os med, hvordan lege og redskaber fungerer i ”virkeligheden”. Så har du et barn på 4 eller 5 år, som ikke har noget imod at lege i en sal med 30 voksnes opmærksomhed og hjælp til modtagning, så vil det være en stor hjælp. Du kan kontakte lddjernes@live.dk, hvis du skal på kurset og har en kanin – instruktørerne forbeholder sig retten til at vælge, da der kun er behov for 6-8 kaniner.

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Rikke Heissel på rikke.heissel@dgi.dk eller tlf.: 2296 7049

Program:

Kl. 10.00 – 11.00: Velkomst og Teori

Kl. 11.00 – 12.00: Lege i sal

Kl. 12.00 - 12.30: Frokost

Kl. 12.30 – 13.00: Teori

Kl. 13.00 – 14.15: Redskaber i salen

Kl. 14.15 – 14.30: Pause med lille snack

Kl. 14.30 – 15.30: Serier og afrunding

Med forbehold for ændringer/forbedringer

Louise Dahlerup Djernes, Klaus Dahlerup Djernes

Hjælpeinstruktører må gerne være under 13 år, såfremt de deltager sammen med voksen instruktør/hjælpeinstruktør.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer