60+ "Kan du holde varmen" m. Dorte With

Hvornår
29. sep 2024 kl. 09:00 til 13:00
Hvor
Brørup Hallerne, Byagervej 3, 6650 Brørup, Danmark
Hvem
Trænere, 60 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202411553108

Vi gør det igen ! Det er med stor glæde, vi gentager kurset fra efteråret 2023 - som vi med stor succes afholdte. Indhold er det samme - denne gang afholdes det i Brørup Hallerne og der serveres vand, kaffe/the,kage, frugt og sandwich

Målgruppe: 60+  -  Alle kan være med

Få ideer til træning med puls og styrke, som alle kan være med til – træning skal være sjov og vedkommende. Vi skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør.

Indhold: 

  • En teoretisk indflyvning til tankerne bag dagens træning
  • ”Læg vægt på god træning” – træning med vægte
  • ”Dans dig varm” – skønne danse, du kan synge med på
  • ”Flyt dig” – forskellige aktiviteter, hvor pulsen kommer op – uden løb og hop
  • ”Helt ud i tovene” – sjippetove, langtove på en ny måde – lege, små rytmiske sekvenser og hovedbrud
  • ”Genvejstaster” – hvordan kan vi med helt enkle øvelser ”låse kroppen op” – her indgår små bolde og foamroller

Instruktør: Dorte Witt har været landsinstruktør i DGI gennem mange, mange år. Masterinstruktør i pilates og SMART Training. Forfatter til forskellige undervisningsmaterialer i DGI, fx Stoletræning, Basic Gym og pilates. Instruktør i naturtræning, core ball, pilates og alverdens afarter gennem årene. Uddannet i idræt, lærer, master i offentlig ledelse, leder af Center for Specialrådgivning Aarhus. Dorte har fokus på funktionel træning - vejen til effekten af enkel træning. 

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Rikke Heissel på rikke.heissel@dgi.dk eller tlf. 2296 7049

Program

09:00 Velkomst

På dette kursus skal vi forholde os til tre slags varme:

  • Den varme, der breder sig i kroppen med en god grundtræning
  • Den ekstra varme, vi får, når pulsen kommer op
  • Den nødvendige sociale varme, der får os til at yde mere, grine og føle glæde og velvære

Vi skal arbejde solo, parvis og grupper sammen.

Der er frokost undervejs i programmet

12.45-13 Evaluering og tak for idag 

Medbring:

- 2 halve liters vandflasker

- Et liggeunderlag (ikke yoga) 

- En Foamroller

- Et sjippetorv 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer