Motiverende springtræning for drenge og piger

Hvornår
22. sep 2024 kl. 13:00 til 17:00
Hvor
DGI Huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere, 12 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409553254

Hvordan sikrer du, at springtræningen er sjov samtidig med at gymnasterne udvikler sig? Hvordan gør du det fedt for piger – og hvordan gør du det fedt for drenge?

Vi skal have fokus på de mange piger, som går til gymnastik – de motiveres nemlig ikke af det samme. Men vi skal også have fokus på de knap så mange drenge – dem vil vi nemlig også meget gerne have til at fortsætte. Og hvordan gør vi det? 
 
Nikolaj Nissen og Eske Kiel kommer med deres bud på dette, og hvad der kan motivere og få gymnasterne til at komme til træning år efter år. Der kommer til at blive arbejdet med de fede springopstillinger, og dagen slutter af med besøg af DGI Østjyllands gymnastikkonsulent, Kristine Bisgaard. Hun vil bruge den sidste time mere teoretisk og tage udgangspunkt i DGI’s anbefalinger til motiverende børneidræt og snakke om, hvordan vi får alle gymnasterne med.

Anbefalinger til motiverende børneidræt: 
Vi ved at, nogle gymnaster kommer for at have det sjovt og andre for at dygtiggøre sig. For nogle er opvisning det endegyldige mål, for andre er fællesskabet det centrale. De fleste går til gymnastik med flere formål, men det er forskelligt, hvad der fylder mest for den enkelte. At tilpasse lege, rytme- eller springtræning, så alle er motiverede for aktiviteterne og ingen føler sig utrygge, kan derfor være en kæmpe udfordring. Lykkedes du ikke, er der risiko for uro, kedsomhed eller usikkerhed som kan føre til, at gymnasterne på sigt ikke er motiverede for at fortsætte til gymnastik. Vi skal drøfte jeres eventuelle udfordringer og lære om redskaberne GO! og Den gode velkomst, som kan klæde os godt på til at motivere vores gymnaster og sætte fokus den gode trivsel på holdet.

Eske Kiel Rasmussen, Nikolaj Nissen, Kristine Bisgaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer