Hjælpeinstruktøruddannelse - Himmerland

Hvornår
1. nov kl. 18:00 - 2. nov 2024 kl. 17:00
Hvor
Valsgård Hallen, Ulstrupvej 3B, Valsgaard, Hobro, 9500 Hobro, Danmark

Nummer
202401553012

Kom godt i gang som hjælpeinstruktør

Er du vild med gymnastik, og kan du godt lide at lære fra dig? Så er hjælpeinstruktøruddannelsen i DGI Gymnastik lige noget for dig.

På uddannelsen bliver du klædt på til din rolle som hjælpeinstruktør, så du kan være med til at forme en sjov, aktiv og motiverende træning for gymnasterne på det hold, hvor du hjælper til. Du lærer også at planlægge, igangsætte og tilpasse lege og aktiviteter, og du bliver bevidst om din rolle som hjælpeinstruktør. Du får generel viden om både spring/modtagning, rytme, kroppens bevægelser og sanser m.m.

Kort sagt: Vi hjælper dig med at blive en sej hjælpeinstruktør.

 

Formål

At få kompetencer til at være hjælpeinstruktør i gymnastik i din forening

 

Hvad kan jeg lære?

  • At blive bevidst om din rolle som hjælpeinstruktør og udfylde denne rolle aktivt på dit gymnastikhold
  • At kunne planlægge, igangsætte og tilpasse lege og aktiviteter
  • At få generel viden om både spring/modtagning; musik, rytme og bevægelse, kroppens bevægelser og sanser m.m. og lære at bruge det i praksis
  • At skabe glæde ved gymnastik, så dine gymnaster får lyst til mere

 

Du får et uddannelseshæfte og en hjælpeinstruktør T-shirt.

 

Alt det praktiske

Varighed

Uddannelsen består af to dele:

1) E-læringsmodul (Det er VIGTIGT, at e-læringsmodulet gennemføres, inden man mødes på uddannelsen)

2) 10 timers uddannelse (afholdelse på 1 dag eller 2 dage med overnatning)

 

Krav

Du skal være deltagende på hele uddannelsen for at få et uddannelsesbevis ved uddannelsens afslutning.

E-læringsmodulet SKAL være gennemført for at få et uddannelsesbevis ved uddannelsens afslutning.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der er kommende eller nuværende hjælpeinstruktør. Du skal være mellem  13 – 15 år. Du kan deltage fra det år, hvor du fylder 13 år.

Mia Kronborg, Frederik Bach Poulsen

OBS: Dette er vores nye hjælpeinstruktøruddannelse i DGI, og den træder i stedet for de tidligere H1 og H2 uddannelser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

OBS: der er e-læring som skal gennemføres inden du møder op på uddannelsen

Kurset er med fuld forplejning - du skal have spist aftensmad inden du møder ind på kurset. Kurset er med overnatning.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer