DGI Gymnastikinstruktøruddannelse - Himmerlands Ungdomsskole

Hvornår
17. okt kl. 16:00 - 20. okt 2024 kl. 14:00
Hvor
Himmerlands Ungdomsskole, Elevvej 10, Haubro, Aars, 9600 Aars, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 25 år, begynder, letøvede

Nummer
202401553007

Brænder du for at give glæden ved gymnastikken videre? Så tag med på DGI Gymnastikinstruktøruddannelsen.

Uddannelsen til gymnastikinstruktør henvender sig til dig, der drømmer om at træne dit helt eget gymnastikhold og gerne vil give din glæde ved gymnastikken videre til andre. 

På uddannelsen lærer du at planlægge og gennemføre sjove og inspirerende træningsforløb. Du lærer om at undervise, udvikler dine kompetencer indenfor gymnastik, og får ny inspiration og praktiske øvelser, som du kan bruge i din træning med gymnasterne.

Samtidig udvikler du dine personlige kompetencer, du bliver mere selvsikker og tryg ved din rolle som instruktør, og du lærer at turde stå frem og tage ansvar. Du møder nye venner, der ligesom dig brænder for gymnastik, og får mulighed for at sparre med andre instruktører. 
 

På gymnastikinstruktøruddannelsen lærer du blandt andet:

 

  • hvordan du træner dit eget gymnastikhold
  • hvordan du planlægger sjov og inspirerende træning
  • hvordan du organiserer lege
  • hvordan du kan bruge kreativitet og musik i træningen
  • hvordan du laver effektiv opvarmning
  • om spændende redskabsaktiviteter
  • om børns udvikling
  • om det gode forældresamarbejde

 

Praktisk information: 

Uddannelsen til gymnastikinstruktør varer 30 timer. Efter endt uddannelse modtager du et uddannelsesbevis. For at modtage uddannelsesbeviset skal du deltage aktivt i hele uddannelsesforløbet.

 

Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger

Målgruppe

For at kunne uddanne dig til gymnastikinstruktør skal du være fyldt 15 år ved uddannelsesstart. Du kan også deltage, selvom du kun er 14 år, hvis du har gennemført hjælpeinstruktøruddannelsen og har arbejdet som hjælpeinstruktør i minimum en sæson.

Amanda Thorsager Olsen, Morten Johansen

Dette kursus foregår i efterårsferien og er med overnatning på værelser, og med fuld forplejning.

Husk badetøj, for selvom der er meget som skal nå at læres, bliver der også mulighed for en tur i svømmehallen i løbet af kurset.

Kurset er med fuld forplejning + overnatning på værelser.

Kurset starter torsdag d.17. oktober kl 16.00 og slutter søndag d. 20. oktober kl. 15.30

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer