Børnefodbold – Få alle med!
Hvordan motiverer du børn til at være aktive og glade på fodboldbanen?
Hvordan motiverer du børn til at være aktive og glade på fodboldbanen?
Børnefodbold – Få alle med er et trænerkursus, der sætter fokus på, hvordan du som træner kan skabe et mere motiverende træningsmiljø og sikre, at børnene på dit hold – uanset niveau og evner - bevarer lysten til og glæden ved at spille fodbold.
På kurset vil du lære om, hvad der motiverer børn til at deltage i idræt og blive klædt på til at tilrettelægge en endnu bedre træning med særlig fokus på trivsel og bevægelsesglæde. Du vil få konkrete værktøjer til at motivere børnene til at deltage aktivt i træningen og til at inkludere og udvikle alle spillere med blik for deres forskellige sociale og fodboldfaglige niveauer.
Kurset tager udgangspunkt i de fire GO!-motiver, som er et effektivt værktøj udviklet af DGI til at skabe motiverende idræts- og træningsmiljøer. Undervisningen foregår som en blanding af teori og praksis og henvender sig primært til dig, der er ny eller letøvet træner for drenge og piger (U5 – U12).
Udfyld formularen herunder, for at blive kontaktet om muligheden for afholdelse af et kursus i din forening.
Vi kan kun vise dig indholdet her, hvis du accepterer marketing-cookies. Ret dine cookie-indstillinger